26-01-2012: HUNDETRÆNING STARTER SØNDAG 5/2-2012 Så er vi klar til en ny og spændende sæson. Første træningsdag er søndag d. 5/2 2012 kl. 10.00. Vi mødes som tidligere ved jagthytten på skydebanen. Se mere info under hundetræning.
03-01-2012: NY SÆSON STARTER LØRDAG 7/1-2012 Så er vi klar til en ny og spændende sæson. Første træningsdag er lørdag d. 7/1 kl. 12.30. Herefter er der træning hver lørdag kl. 12.30-16.00.
12-08-2011: EM-medaljer til Jetsmark Længe så det ud til at de danske skeetskytter skulle rejse hjem fra EM i Beograd uden medaljer – men i allersidste serie lykkedes det at skyde metal hjem til Danmark – og Jetsmark. Det var det danske juniorlandshold som med 348 træffere sikrede sig bronzemedaljerne i tæt kamp med Rusland og Tyskland. Holdet bestod af Martin Raunsmed, Jetsmark, Michael Kjeldgaard, Jetsmark, og Anders Dahl, København. Martin var på det hold som skulle skyde allersidst – og da han gik ud til de sidste 25 duer var der kun én ting som kunne bruges; 25 træffere. Martin skød 25 flotte træffere og dermed var medaljerne hjemme. Cypern vandt guld med 355 mens Italien tog sølvet med 352.
Individuelt var EM en mindre skuffelse for de danske skytter. Anders Golding var blandt favoritterne til en finaleplads men en svag start gjorde dette umuligt. Anders skød sig flot op og med 121 træffere sluttede han på 25. pladsen i en konkurrence hvor der skudt rigtig gode resultater – alle 6 finaledeltagere skød 124! Europamester blev franske Eric Delaunay med 124+25 træffere. De to øvrige danske seniorskytter Jesper Hansen, København og Martin Holmgaard, Århus, sluttede som nr. 49 og 56.
Juniorskytten Anders Dahl, København, var i omskydning om en finaleplads – men tabte desværre og sluttede som nr. 8 med 119 træffere. Jetsmark-drengene Martin og Michael blev nr. 14 og 26.
10-08-2011: Nanna Nielsen sluttede som nr. 33 til EM Damejuniorskytten fra Jetsmark var i håbet om OL-deltagelse i London næste år rykket op som seniorskytte ved EM i Beograd. Men med en noget svingende præstation sluttede Nanna som nr. 33 med en score på 66 af 75 mulige. Dermed var der et godt stykke op til de 6 skytter som gik videre til finalen og kampen om medaljer og OL-deltagelse - her skulle der nemlig 71 træffere til. Scoren på 66 ville til gengæld ha' været nok til en plads blandt de 6 finaledeltagere i damejuniorrækken. Efter skydningen sagde landstræner Pietro Genga, hvad der skal til før Nanna, kan blande sig med verdenseliten: "Hun skal træne mere. Både fysisk, psykisk og teknisk. Hun skyder godt, men misser nogle dumme duer. Hun har én runde, som ikke er så god, og det koster. Men det er normalt, for hun er jo blot 19 år". Næste opgave for Nanna bliver VM i begyndelsen af september.
03-08-2011: Fire skeetskytter fra Jetsmark klar til EM Når der i midten af august skydes om EM-medaljer i Beograd kommer 4 af de 7 danske deltagere fra Jetsmark. Anders Golding deltager i herrerækken, Nanna Nielsen i damerækken, mens Michael Kjeldgaard og Martin Raunsmed repræsenterer Danmark og Jetsmark i juniorrækken.
Sidste år vandt Nanna Nielsen sølv i damejuniorrækken og selv om hun stadig kan skyde blandt juniorerne er hun blevet udtaget til at skyde som damesenior da der stadig er kvotapladser til OL i London på spil.
Anders Golding har gennem hele sæsonen, og i særdeleshed den seneste måned, vist forrygende form så han må betragtes som en af favoritterne til at skyde med om medaljerne. De flotte resultater gennem sæsonen har resulteret i en placering som nr. 2 på verdensranglisten.
01-08-2011: TRE DM-TITLER TIL JETSMARK Skeetskytterne fra Jetsmark tog godt for sig ved de danske mesterskaber i Havndal i weekenden. Anders Golding vandt for tredje år i træk seniorrækken. Anders var helt i særklasse og med 124 træffere af 125 mulige vandt han med hele 5 duer ned til landsholdskollegaen Martin Holmgaard, Århus. Jesper Hansen, København vandt bronze efter omskydning med Jetsmarks Roeland Schultz.
Nanna Nielsen vandt damernes konkurrence foran Lone Jørgensen, København. Det var også tredje år i træk at Nanna kunne tage DM-titlen hjem til Jetsmark.
For andet år i træk vandt Michael Kjeldgaard DM-guldet i juniorrækken efter spændende omskydning med Anders Dahl, København. Martin Raunsmed sikrede Jetsmark bronzemedaljen efter omskydning med Morten Thomsen, Århus.
Sidste medalje til Jetsmark stod Helge Larsen for da han blev nr. 2 i veteran-rækken..
25-07-2011: Anders Golding vandt World Cup og OL-billet
Med 149 af 150 mulige træffere vandt skeetskytten Anders Golding, Jetsmark, World Cup i Maribor, Slovenien. Sejren betød samtidigt at Danmark fik tildelt en kvotaplads til næste års OL i London. Dermed råder Danmark over to OL-pladser til skeetskytterne da Jesper Hansen, København, tidligere på året vandt en kvotaplads ved World Cup i Beijing. Selvom udtagelsen af skytterne til OL først sker til efteråret kan både Anders og Jesper godt begynde at pakke kufferten da de er pt er Danmarks bedste skeetskytter – uden sammenligning. (Anders er nr. 8 og Jesper nr. 10 på verdensranglisten pr. 1. Juli).
Anders var ikke den eneste Jetsmark-skytte som deltog ved World Cup i Maribor. Juniorskytten Nanna Nielsen var for første gang blevet udtaget til at skyde som damesenior ved en international konkurrence. Nanna sluttede som nr. 31 – blot 3 træffere fra en plads blandt de 6 bedste som gik videre til finalen og kampen om OL-pladserne. Nanna er også udtaget til at skyde som damesenior ved EM i august.
05-06-2011: TORE BROVOLD VINDER AF SCANDINAVIA OPEN 2011
Godt vejr, gode resultater, glade mennesker - en fantastisk weekend har nået sin slutning. Tore Brovold, Norge, snuppede med 123+25 sejren foran Jonas Filtved med 124+24 efter shot-off. Fra foreningen skal der lyde en STOR TAK til alle deltagere for nogle dejlige dage - vi håber vi ses igen næste år :-)
PS Følg med her på siden de næste dage - billeder, video og meget andet følger...
02-06-2011: STARTLISTE TIL SCANDINAVIA OPEN KLAR
Så er første UDKAST til startlisten klar - den endelige startliste vil være klar i morgen fredag. MEN vi forventer naturligvis ikke de store ændringer men der kan stadig komme afbud og tilmeldinger. Hvis det bliver nødvendigt at flytte skytter fra et hold til et andet vil de pågældende skytter blive direkte kontaktet af stævneledelsen.
Er du ikke på listen, så fortvivl ikke, kontakt Anders Jensen, mobil 0045 - 20 63 93 17 og vi vil gøre alt for at finde en plads til dig :-)
HUSK at der er træning både torsdag d. 2/6 (kl. 10-17) og fredag d. 3/6 (kl. 9-18).
11-05-2011: INFO VEDR. SCANDINAVIA OPEN ER LAGT UD PÅ SIDEN
Se deltagerliste og info omkring overnatning under menupunkt Scandinavia Open nederst til venstre. Har du spørgsmål så ring til Anders Jensen 20 63 93 17. HUSK at der er træning både torsdag d. 2/6 (kl. 10-17) og fredag d. 3/6 (kl. 9-18).
11-05-2011: HJEMMESIDE VIL BLIVE OPDATERET ASAP
PGA tidsmangel er vores hjemmeside ikke blevet opdateret den seneste tid. Jeg vil forsøge at gøre skaden god så hurtigt som overhovedet muligt. Mvh Anders Jensen.
23-03-2011: ANDERS GOLDING I WORLD CUP FINALE (igen)
Ved World Cup i Chile blev Anders en flot nr. 6 med 123+22 træffere. Se finalen her.
23-03-2011: OBS-SKYDNING 19/3-2011
A-rækken blev vundet af Thamos Larsen, Jetsmark, med 118 træffere. Vinder af B-rækken blev Bo Sørensen, ÅFK, med 109 træffere. Juniorrækken blev vundet af Martin Raunsmed, Jetsmark, med 112 træffere. Se samtlige resultater her.
23-03-2011: VENDSYSSEL MESTERSKAB (VM) 19/2-2011
A-rækken blev vundet af Morten Clemmensen, Jetsmark, med 119 træffere. Vinder af B-rækken blev Thomas Bertelsen, Jetsmark, med 109 træffere. Juniorrækken blev vundet af Michael Kjeldgaard, Jetsmark, med 113 træffere. Se samtlige resultater her.
25-01-2011: HJEMMESIDEN OPDATERET
Så skulle hjemmesiden være opdateret med aktivitetskalender m.v. For fejl, mangler eller spørgsmål kontakt Anders E Jensen, mobil 20 63 93 17.
25-01-2011: ÅRETS FØRSTE OBS-SKYDNING
I lørdags blev årets første OBS-skydning afholdt i Jetsmark. Der var mødt 22 skeet-skytter op og de kunne afvikle skydningen under gode vejrforhold. Vinder blev Martin Homegaard, ÅFK, med 119 træffere mens Morten Clemmensen, Jetsmark, blev nr. 2 med 116 træffere. B-rækken blev vundet af Steffen Andersen, Havndal, med 103 træffere og Jetsmarks Thomas T Larsen vandt juniorrækken med 111 træffere. Se alle resultater her.
06-01-2011: LICENS - SKEET
HUSK AT BETALE LICENS FOR 2011! Når du har betalt licensen kan du få beløbet refunderet af foreningen - du skal blot aflevere en kvittering i køkkenet eller sende den til kasseren. Tilmeld og betal her (klik på LICENS når du kommer ind på forbundets hjemmeside). Juniorskytter skal ikke betale licens men de skal stadigvæk tilmelde sig - læs mere her.
06-01-2011: OPDATERING AF HJEMMESIDEN
Vi regner med at hjemmesiden vil være opdateret med ny aktivitetskalender i løbet af de næste dage - følg evt. med her under nyheder.
03-01-2011: NY SKEET-SÆSON STARTER LØRDAG D. 8/1-2011
Så er vi klar til en ny og spændende sæson. Første træningsdag er lørdag d. 8/1 kl. 12.30. Herefter er der træning hver lørdag kl. 12.30-16.00.
13-10-2010: SÆSONEN SLUT FOR SKEETSKYTTERNE
Skeetskytterne fra Jetsmark sluttede sæsonen på fornem vis.
Anders Golding vandt sin første medalje ved en World Cup da han skød en sølvmedalje hjem ved årets World Cup finale i Izmir, Tyrkiet. Anders skød fornuftigt i de indledende runder og med 121 træffere af 125 mulige var han blandt de seks skytter som gik videre til finalen. Inden finalen var de seks skytter næsten helt lige – Ennio Falco, Italien, havde skudt 122 og de sidste fem havde skudt 121. Falco skød som den eneste fuldt hus i finalen og vandt dermed med 122+25 træffere. Anders og yderligere to skytter skød en enkelt forbier og sluttede på 121+24 træffere. Dermed skulle der omskydning til for at fordele placeringerne 2 til 4, og her var Anders skarpest og tog sølvet foran den nykårede verdensmester Valeriy Shomin, Rusland. Dette og de mange andre flotte resultater i årets løb har resulteret i at Anders indtager 4. pladsen på verdensranglisten ved sæsonens afslutning.
Damejuniorskytten, Nanna Nielsen, sluttede også sæsonen af på fornemste vis da hun med ny dansk rekord vandt Nordic Ranking Final. Nanna skød 70 af 75 mulige – en præstation som samtidigt rakte til 2. pladsen i damesenior. I herrejunior skød Michael Kjeldgaard sig til sølv med 116+23 træffere mens Martin Raunsmed med 114+24 vandt bronze. Michael og Martin kunne samtidigt glæde sig over en guldmedalje i holdskydningen foran Norge og Sverige.
01-10-2010: HUSK GENERALFORSAMLINGEN D. 25/10-2010
Husk generalforsamlingen mandag d. 25. oktober kl. 19.00 i jagthytten på skydebanen. Dagsorden iht vedtægterne. Forslag skal være formanden i hænde senest d. 20/10.
12-08-2010: FLOT VM AF JETSMARK SKYTTER
Jetsmark var ved VM i skeetskydning i München repræsenteret af 3 skytter; Anders Golding i senior, Martin Raunsmed i herrejunior og Nanna Nielsen i damejunior.
Bedst gik det for Anders Golding som sluttede på en flot 6. plads. Anders skød i de indledende runder blot 2 forbiere og sluttede dermed på 123 træffere, hvilket var nok, til en delt 3. plads inden finalens 25 duer.
Blandt finalefeltets seks deltagere, var der foruden Anders, et par tidligere verdensmestre, den forsvarende verdensmester samt den olympiske mester. Der var udsigt til en utrolig spændende finale da de seks deltagere kun var adskilt af 1 træffer - to på 124 og fire på 123.
I finalen var Anders desværre den første til at skyde forbi – hvilket skete efter blot 5 duer ef finalerundens 25. Dermed var der ekstra pres på Anders i resten af finalen, men han stod for presset og skød resten. Desværre for Anders stod de andre skytter også for presset i finalen, og kun den olympiske mester, Vincent Hancock, USA, skød en enkelt forbier. Dermed skulle Anders i omskydning med Vincent om 5. og 6. pladsen – en vigtig omskydning, da 5. pladsen gav en OL-kvoteplads. Samme Vincent var Anders i omskydning med tidligere på året ved en World Cup i Lonato, Italien, og her måtte Anders se sig slået efter en meget lang omskydning om 3. pladsen – faktisk satte de ved den lejlighed ny verdensrekord i omskydning. Måske var nederlaget tidligere på året, og at han igen var oppe imod den olympiske mester, med til at Anders følte, at han var på en umulig opgave – for i den 4. double skød Anders en enkelt forbier og slaget om OL-plasen var tabt for denne gang. Anders må nu kigge frem mod 2011 hvor der er 14 OL-pladser at skyde efter.
Nanna Nielsen blev en flot nummer 9 i damejuniorrækken med 66 træffere af 75 mulige. Nanna var lidt uheldig og skød forbi på nogle duer som hun normalt rammer – så med lidt mere held havde der været mulighed for medalje. Damejuniorrækken blev vundet på 70 træffere mens sølv og bronze blev vundet på 68 træffere.
Martin Raunsmed sluttede på en 24. plads blandt herrejuniorskytterne med 115 træffere af 125 mulige.
Resultat: Skeet, 150 duer herrer (finalefelt)
1) Shomin, Valeriy RUS 124+25/149+22
2) Falco, Envio ITA 124+25/149+21
3) Archilleos, Georgios CYP 123+25/148+10
4) Andreou, Antonakis CYP 123+25/148+9
5) Hancock, Vincent USA 123+24/147+8
6) GOLDING, ANDERS DEN 123+24/147+7
02-08-2010: 3 DM-TITLER TIL JETSMARK Nanna Nielsen vandt i damerækken med 64 træffere. Michael Kjeldgaard vandt i juniorrækken med 113 træffere efter en spændende shoot-off. Anders Golding vandt seniorrækken med 122+24 træffere.
Roeland Schultz sluttede som nr. 7 med 115 træffere i seniorrækken. I juniorrækken var der også bronze til Jetsmark ved Martin Raunsmed med 112 træffere mens Mikkel Andersen blev nr. 5, Thomas T. Larsen nr, 8 og Tobias L. Jensen nr. 9.
29-07-2010: Golding vinder af Norway Grand Prix 2010
Anders Golding, Jetsmark, vandt i weekenden Norway Grand Prix 2010 i 125 duers skeet. Anders skød 122 i de indledende runder og fulgte i finalen op med fuldt hus; 25 træffere af 25 mulige. I B-rækken blev Helge Larsen nr. 3 med 104 + 22 træffere og i damerækken blev juniorskytten Nanna Nielsen en flot nr. 2 med 110 træffere + 22 i finalen. Se alle resultaterne her.
21-07-2010: 5 JYSKE MEDALJER TIL JETSMARK
Ved de jyske mesterskaber i skeetskydning, i Århus, deltog 7 skytter fra Jetsmark - og de tog godt fra sig da medaljerne skulle uddeles. Guld i juniorrækken; Martin Raunsmed, sølv i junior; Mikkel Andersen, bronze i senior; Marcus Kollerup, sølv i oldboys; Helge Larsen og bronze i veteran; Johannes Jørgensen. En del skytter fra Jetsmark var desværre forhindret i at deltage pga ferie og VM-træningslejr. Næste opgave for skytterne bliver DM i næste weekend.
14-07-2010: TV-INDSLAG FRA SCANDINAVIA OPEN 2010
Så er der mulighed for at se TV-indslag fra årets Scandinavia Open. http://www.ditnettv.dk
09-07-2010: EM-sølv til Nanna Damejuniorskytten Nanna Nielsen vandt sølv ved EM i skeetskydning i Kazan, Rusland. Nanna lagde godt fra land og efter de første to serier indtog hun førstepladsen med 47 træffere af 50 mulige. Men i tredje runde gik det helt skævt for Nanna og hun måtte skuffende nøjes med blot 17 træffere af 25 mulige. Dermed sluttede hun med en score på 64 træffere hvilket var nok til omskydning om en plads blandt de 6 bedste som gik videre til finalen. Nanna rejste sig flot og vandt omskydningen og var dermed klar til finalen. I finalen skød Nanna en flot runde med 23 træffere af 25 mulige og sluttede med en samlet score på 87 træffere hvilket rakte til en delt andenplads. Igen skulle Nanna i omskydning denne gang med 3 andre piger om placeringerne 2-5. Nanna skød flot og sikkert i omskydningen og de andre piger faldt hurtigt fra én efter én og dermed var sølvmedaljen sikret.
Nanna var ikke den eneste skytte fra Jetsmark som var udtaget til EM. Seniorskytten Anders Golding sluttede på en 11. plads mens juniorskytten Martin Raunsmed måtte tage til takke med en placering som nr. 23. Både Anders og Martin var skuffet over deres egen skydning men kunne istedet glæde sig over Nannas flotte resultat. Alle tre skytter er udtaget til VM i München i august.
16-06-2010: ANDERS GOLDING NR. 4 VED WORLD CUP
Skeetskytten Anders Golding fra Jetsmark sluttede på en flot 4. plads ved World Cup i Lonato, Italien. I de indledende runder skød Anders 122 af 125 mulige hvilket betød at han skulle ud i shoot-off med to andre skytter om de sidste to pladser i finalen. Her trak Anders og den forsvarende OL-mester Vincent Hancock, USA, de længste strå og gik dermed videre til det 6 mands store finalefelt. I finalen skød Anders fuldt hus - 25 træf - og da at et par af de øvrige skytter skød forbi, rykkede han op på en delt 3. plads. Dermed skulle Anders endnu engang ud i en shoot-off med to andre skytter om placeringerne 3-5. (Shoot-off afvikles ved at deltagerne skiftes til at skyde en double (2 lerduer) indtil én skyder forbi). Efter at de tre skytter alle havde skudt de første 5 doubleer skød russeren Valeriy Shomin forbi og sluttede dermed på 5. pladsen. Anders's sidste hurdle på vejen mod bronzen var igen Vincent Hancock - men i den 19. double missede Anders desværre den ene af duerne og måtte tage til takke med 4. pladsen. Den samlede vinder blev verdensmesteren George Achilleos, Cypern, med 123+25 træffere - 1 enkelt due foran Anders. Foruden den flotte 4. plads kunne Anders også glæde sig over at han og Vincent satte ny verdensrekord i shoot-off med henholdsvis 37 og 38 træffere. Næste opgave for Anders bliver EM i Kazan, Rusland, i starten af juli. Se alle resultater her.
08-06-2010: SCANDINAVIA OPEN 2010
Så er Scandinavia Open 2010 slut. 81 deltagere, fordelt på 5 nationer, deltog i år. Vinder blev Jesper Hansen, KFK, med 120+24 træffere. Jetsmark vil gerne sige tak til alle som deltog og vi håber at se Jer igen i 2011. Følg med her på hjemmesiden den næste uges tid hvor vi opdaterer med billeder og tv-indslag. Se alle resultater her.
26-05-2010: LEDIGE PLADSER VED SCANDINAVIA OPEN 2010
Da vi har fået en del afbud er der pt et par ledige pladser til Scandinavia Open. Så hvis du vil være med i kampen om præmier for kr. 70.000,- så ring til Anders på +45 2063 9317. Først til mølle :-)
20-05-2010: OVERNATNING I FORBINDELSE MED SCANDINAVIA OPEN 2010
Jetsmark Sogns Jagtforening og Feriecenter Nordsøen i Blokhus har igen i år indgået
et samarbejde omkring overnatning i forbindelse med Scandinavia Open 2010.
Booking af lejlighederne varetages af Jetsmark Sogns Jagtforening og vi håber naturligvis
at mange af de overnattende skytter vil tage imod dette tilbud. Feriecenter
Nordsøen er beliggende i Blokhus, ca. 10 min. kørsel fra Jetsmarks skydebane... Klik her for at se nærmere information..
06-05-2010: JETSMARK-SKYTTER UDTAGET TIL WORLD CUP
Efter weekendens udtagelsesskydning blev Jetsmark-skytterne Anders Golding og Morten Clemmensen udtaget til World Cup i Lonato, Italien, 14.-15. juni. Udtagelsen er et stort klap på skulderen til Morten Clemmensen som blot er 1. års senior. Samtidigt blev Anders Golding og Nanna Nielsen forhåndsudtaget til EM 14 dage senere i Kazan, Rusland. Anders Golding skal dog allerede i maj forsvare de danske farver ved World Cup i Dorset, England.
27-04-2010: NYE BILLEDER
Så er hundegalleriet opdateret med nye billeder fra Hundetræningen år 2010.
14-04-2010: GRISESKYDNING / VENDSYSSEL MESTERSKAB
I weekenden blev årets "griseskydning" afviklet. 19 skytter var mødt frem og efter alle havde skudt til 125 duer måtte den ene halve gris til København mens den anden tog til Havndal. A-rækken blev nemlig vundet af Per Knudsen, KFK, med 119 træffere mens Leo Christensen, Havndal, vandt B-rækken med 102 træffere.
10-04-2010: UDTAGELSESSKYDNING I HOLSTEBRO
Årets første udtagelsesskydning i skeet blev i påsken afholdt i Holstebro med flotte resultater til skytterne fra Jetsmark. I seniorrækken skød Anders Golding 123 af 125 mulige hvilket gav en delt 1. plads. Med 118 træffere blev Morten Clemmensen nr. 4 mens Roeland Schultz sluttede på en delt 8. plads med 114 træffere. I junorrækken vandt Martin Raunsmed med 114 træffere og Nanna Nielsen vandt damerækken med 64 træffere af 75 mulige. Dermed blev det til topplaceringer til skytter fra Jetsmark i alle 3 rækker hvilket lover godt for resten af sæsonen.
30-03-2010: GODE RESULTATER TIL SKEETSKYTTERNE
Så kom der for alvor gang i sæsonen. Ved lørdagens OBS skydning i Havndal deltog 11 skytter fra Jetsmark - 5 af disse sluttede i top 10. Bedste senior blev Morten Clemmensen på 3. pladsen med 118 træffere. Bedste juniorskytte blev Michael Thomsen som vandt med 117 træffere - hvilket også rakte til en flot 4. plads blandt seniorerne. Se resultaterne her.
30-03-2010: ANDERS GOLDING TÆT PÅ FINALE
Anders Golding var én af fire danske skeetskytter, som stillede til start ved Grandprixet på Cypern.
Blandet dansk førstedag
Lørdagens skydning bød på både danske op- og nedture. Anders Golding havde en uheldig første serie på 23 points ud af de 25 mulige. Dermed vidste han godt, at han var kommet under pres for at nå til finalen. Med to følgende serier på 25 og 24 points holdt han dog stadig håbet i live med en førstedags-score på 72 points. Roeland Scultz ville også være med i det forreste felt. Uimponeret skød han serier på 24, 24 og 25 points for derfor at slutte førstedagen som bedste dansker på 73 points. Jesper Hansen havde to gode serier på 24 og 25 points, men i tredje serie blev det blot til 21 pletskud. Han endte dermed førstedagen på 70 points, og finalemuligheden var væk for hans vedkommende. Per Knudsen skød 71 points, og dermed var finalen også væk for ham.
Højt at flyve...
Roland Schultz, der efter førstedagen overvintrede som bedste dansker kunne desværre ikke holde niveau på konkurrencens andendag. Med serier på 21 og 23 points sluttede han på en 44.-plads med en samlet score på 117 points. Per Knudsen skød 24 og 23 points, og sluttede derfor som nummer 36 med 118 points.
Jesper Hansen havde smidt nerverne og gik friskt ind til andendags skydningen. Med to serier på 24 points endte han som nummer 32 med en samlet score på 118 points. Anders Golding var dermed eneste dansker med finalemulighed, men det ville kræve to perfekte serier. Første serie blev skudt perfekt og dermed levede håbet stadig. Desværre kom misseren i sidste serie, som bød på 24 points. Anders sluttede dermed på 121 points - ét point fra finalen - hvilket rakte til en 12.-plads.
Finalen blev vundet af hjemmebaneyndlingen, Georg Achilleos. Efter en grundomgang på 123 points og en perfekt finale på 25 sluttede han på i alt 148 hits. Det var det samme antal som svenske Marcus Svensson, der dog først måtte strække gevær efter hele 20 individuelle omskud.
Resultat
Skeet herrer
1) George Achilleos CYP 148+20/123
2) Marcus Svensson SWE 148+19/123
3) Valeriy Shomin RUS 147+4/123
Danske placeringer:
12) Anders Golding 121
32) Jesper Hansen 118
36) Per Knudsen 118
44) Roland Schultz 117
Skeet herrer, hold
1) Rusland 366
2) Grækenland 361
3) Norge 361
6) Danmark 357 (Golding 121, Hansen 118, Knudsen 118)
15-03-2010: VELLYKKET IDRÆTSLEJR AFSLUTTET
Jetsmark dannede i weekenden rammer om en idrætslejr hvor unge skeetskytter havde mulighed for at møde landstræner Pietro Genga. 16 skytter og 4 trænere deltog og de gav efter lejren var slut udtryk for at det havde været en god og lærerig weekend. Samtidigt blev nye venskaber skabt - hvilket var et af de punkter som foreningen havde lagt vægt på. Se billeder fra lejren her.
24-02-2010: HUNDETRÆNING STARTER SØNDAG D. 7. MARTS
På skydebanen kl. 10.00. Der bliver to hold. Et hvor der udelukkende trænes lydighed og et hvor der også indgår jagtrelateret træning. Kontakt Søren for yderligere oplysninger på tlf. 52 13 32 50 eller 96 73 85 00. ALLE er velkommen! (Aktivitetskalender opdateret!)
19-02-2010: GRISESKYDNING UDSAT!!!!
Pga. vejret har vi valgt at udsætte griseskydningen til senere på året. Der afholdes dog præmieskydning for de skytter der trodser vejret og møder frem i morgen. Ny dato for griseskydning følger snarest... Mvh Bestyrelsen
15-02-2010: TROFÆAFTEN TIRSDAG D. 16. FEBRUAR ER AFLYST!!!!
Trofæaftenen er udsat til senere på året. Mere information følger.
26-01-2010: IDRÆTSLEJR I JETSMARK 12.-14. MARTS
Målgruppe: Juniorer på skeet >>Mød landstræner Pietro Genga <<
Skytter med interesse for træningskulturen
og konkurrenceforberedelse. Vil arbejde med
det personlige domæne, ser muligheder frem
for begrænsninger og har et mål med sin
træning. Vil anvende forløbet til, at fremme
sin personligudvikling. Læs mere her.
25-01-2010: TROFÆAFTEN TIRSDAG D. 16. FEBRUAR
Tirsdag den 16. februar kl. 19.00 afholder foreningen film- og trofæaften i “Hytten”. Medbring dine trofæer nedlagt i 2009 fra både ind- og udland. Har du billeder eller film fra din jagtrejse så tag dem med. Præmier til trofæer i flere forskellige kategorier. Entré kr. 25,- inkl. kaffe og brød. Alle er velkommen - så tag din jagtkammerat med! Kontakt Anders Jensen, tlf. 20 63 93 17 for flere oplysninger.
05-01-2010: SKYDEBANEN ÅBNER LØRDAG D. 9. JANUAR
Sæsonen starter lørdag d. 9. januar kl. 12.00 med standerhejsning og suppe. Herefter er skeetbanen åben hver lørdag fra kl. 12.30 - 16.00.
07-10-2009: SUCCES VED NORDISK MESTERSKAB
Juniorskytten Martin Raunsmed vandt suverænt det Nordiske Mesterskab i skeetskydning for juniorer med 144 træffere. Anders Golding blev nr. 2 hos seniorene med 148 træffere.
Junior
1 Martin Raunsmed Denmark Junior 24-24-25-25-21-119-25-144
2 Jon Kristoffer Skaret Norway Junior 22-24-23-23-25-117-23-140-2
3 Marcus Jonasson Sweden Junior 24-25-23-23-22-117-23-140-1
4 Hampus Johansson Sweden Junior 23-23-22-24-23-115-23-138
5 Morten Clemmensen Denmark Junior 22-24-22-24-23-115-20-135-6
6 Tom B Jensen Norway Junior 22-20-24-23-24-113-22-135-5
Senior
1 Ole Undseth Norway Senior 25-25-25-25-25-125-25-150
2 Anders Golding Denmark Senior 25-25-24-25-24-123-25-148-8
3 Jesper Hansen Denmark Senior 25-25-24-25-25-124-24-148-7
4 Gunnar Filtvedt Norway Senior 25-24-25-24-24-122-25-147
5 Tore Brovold Norway Senior 25-25-25-24-23-122-22-144-12
6 Jonas Filtvedt Norway Senior 24-23-24-23-25-119-25-144-11
05-10-2009: HUSK GENERALFORSAMLING
Mandag d. 19. oktober 2009 kl. 19.00 i jagthytten.
03-08-2009: 3 x DM guld til Jetsmark
Ved weekendens danske mesterskaber i skeetskydning i København stod der Jetsmark på alt. Lørdag vandt den 16-årige Nanna Nielsen suverænt damerækken med 67 træffere af 75 mulige + 23 i finalen. Dermed kan hun for andet år i træk kalde sig dansk mester.
Søndag vandt Anders Golding seniorrækken hos mændene med 121 træffere af 125 mulige + 24 i finalen mens Martin Raunsmed tog sig af guldet i juniorrækken med 118 træffere. Sølvet i juniorrækken kom også med hjem til Jetsmark, da Morten Clemmensen skød 114. Martins 118 træffere rakte også til en finaleplads hos seniorene og her sluttede han på 5. pladsen efter 23 træffere i finalen.
Dermed fik de fire unge skytter taget revanche for de skuffende resultater ved EM, inden de i næste uge rejser til VM i Maribor, Slovenien.
Seniorrækken: Nr. 1. Anders Golding, Jetsmark, 121+24. Nr. 2. Jesper Hansen, København, 120+24. Nr. 3 Michael Nielsen, København, 118+25. Nr. 4 Per Knudsen, København, 120+23, Nr. 5 Martin Raunsmed, Jetsmark, 118+23, Nr. 6 Martin Holmgård, Århus, 117+22. Juniorrækken: Nr. 1 Martin Raunsmed, Jetsmark, 118. Nr. 2 Morten Clemmensen, Jetsmark, 114. Nr. 3 Anders Dahl, København, 109. Nr. 4 Michael Thomsen, Jetsmark, 107. Nr. 5 Mikkel Andersen, Jetsmark, 99. Nr. 6 Kristian Andersen, Århus, 98. Damerækken: Nr. 1 Nanna Nielsen, Jetsmark, 67+23. Nr. 2 Mette Hansen, Grindsted, 60+18. Nr. 3 Lone Jørgensen, København, 55+14.
20-07-2009: Skuffende EM for Jetsmark skytter
EM i skeetskydning i Kroatien blev desværre en skuffelse for de fire Jetsmark skytter. Anders Golding måtte tage til takke med en placering som nr. 29 efter en skidt sidste serie. I de første 4 serier havde Anders skudt 96 og med fuldt hus (25 træffere) i sidste runde ville han være blandt de 6 bedste og klar til finalen. Men desværre måtte Anders nøjes med 21 træffere og dermed faldt han langt tilbage i feltet. Suveræn vinder blev Anders' træningskammerat Tore Brovold, Norge, med fuldt hus 125+25 træffere og dermed tangering af verdensrekorden.
Hos juniorene skød favoritten Morten Clemmensen langt under normal standard og sluttede på 8. pladsen, 1 træffer fra finalen. Martin Raunsmed var tæt på at opnå sit mål med en top 10 placering og sluttede på 11. pladsen. Vinder blev Steffan Nilsson, Sverige.
I damejuniorrækken sluttede Nanna Nielsen på 13. pladsen. Nanna havde desværre en meget dårlig anden serie og havde ligesom Morten haft gode medaljechance hvis hun havde skudt op til vanlig standard.
Alle 4 skytter er allerede udtaget til VM i august måned og har der mulighed for revanche.
19-07-2009: To Jyske Mesterskaber til Jetsmark
De to stortalenter, Morten Clemmensen og Nanna Nielsen, vandt begge guld ved weekendens Jyske Mesterskaber i skeetskydning på hjemmebanen i Jetsmark. Morten Clemmensen var suveræn i juniorrækken og vandt med 122 træffere udaf 125 mulige - hvilket var bedre end vinderen i seniorrækken. Nanna Nielsen indfriede også forventningerne og vandt guld i damerækken. Desværre var der afbud fra flere af Jetsmarks bedste seniorskytter bl.a. Anders Golding - men Per Klarborg sluttede dog på en flot 4. plads efter en shoot-off om bronzen. I juniorrækken var der også sølv og bronze til Jetsmark, Martin Raunsmed fik sølv med 118 træffere og Michael Thomsen fik bronze med 109 træffere.
Jyske mestre 2009: Senior: Martin Holmgård, Århus, 120 træffere. Oldboys: Preben Gamsen, Grindsted, 117 træffere. Junior: Morten Clemmensen, Jetsmark, 122 træffere. Damer: Nanna Nielsen, Jetsmark, 64 træffere af 75 mulige.
19-06-2009: Topplaceringer til Jetsmark-skytter ved World Cup Skeetskytterne fra Jetsmark, Morten Clemmensen og Anders Golding, sluttede begge i top-15 ved World Cup i San Marino. Morten Clemmensen, som deltog i sin første World Cup, sluttede på en imponerende 11-plads med 117 træffere kun én due fra finalen. Den mere rutinerede Anders Golding sluttede som nr. 13 med 116 træffere. Konkurrencen blev afviklet under svære forhold og der blev derfor skudt lavere resultater end man normalt ser ved World Cups.
Morten, som stadig er juniorskytte, var blevet udtaget til det danske seniorlandshold pga sine fine resultater i foråret, og man må sige at han viste at han har klassen til at begå sig blandt verdens allerbedste skytter: OL-guldvinder fra Beijing, Vincent Hancock, USA, sluttede på 10-pladsen ligeledes med 117 træffere. Mortens næste opgaver bliver EM i juli og VM i august hvor han igen er at finde blandt favoritterne i juniorrækken. Jesper Hansen, København, sluttede på 5. pladsen med 118 træffere + 24 i finalen. Verdensmesteren Georgios Achilleos vandt med 121+25 træffere.
18-06-2009: "Kommunemesterskab" i jagthundedressur Lørdag d. 27. juni kl. 8.00 er Jetsmark Sogns Jagtforening vært ved "Kommunemesterskab" i jagthundedressur. Det er foreningerne fra den gamle Pandrup Kommune som deltager. Af samme grund er skydning udsat til søndag d. 28. juni kl. 12.30.
08-06-2009: Scandinavia Open 2009 Anders Golding, Jetsmark, vandt søndag den 17. udgave af Scandinavia Open i skeetskydning. Foruden sejren kunne Anders glæde sig over endnu et topresultat på 123 træffere af 125 mulige. Anders var dog ikke den eneste skytte fra Jetsmark som gjorde sig bemærket - også juniorskytten Morten Clemmensen leverede en toppræstation og sluttede på en flot 4. plads med 120 træffere.
Stævnet, som er sponsoreret af ALMAS, blev afholdt på hjemmebanen i Jetsmark og foreningen kunne glæde sig over fuldt hus med 84 deltagende skytter fra Danmark, Norge, Sverige, Island og Schweiz. Næste opgave for Anders og Morten bliver World Cup i San Marino senere på måneden.
På billedet ses 4 glade Jetsmark skytter. Fra venstre; Mikkel Andersen, Nanna Nielsen, Anders Golding og Morten Clemmensen.
04-05-2009: Morten Clemmensen vandt Europa Grand Prix for juniorer Morten Clemmensen hentede på imponerende vis guld til Danmark ved Europa Grand Prix for juniorskytter i Suhl, Tyskland. I konkurrencen deltog 47 skytter fra 15 forskellige nationer og inden finalerundens 25 lerduer var Morten placeret som nr. 3 med 118 træffere af 125 mulige. I finalen fik de to førende italienere dog "gummiben" og med 23 træffere og dermed sammenlagt 141 træffere vandt Morten med 2 træffere ned til nr. 2. Hermed understregede Morten endnu engang, at han er blandt de allerbedste juniorskytter i Europa og blandt favoritterne når EM afgøres i Kroatien i juli måned.
Morten var ikke den eneste finaledeltager fra Jetsmark. I damejunior blev Nanna Nielsen en flot nr. 6 med 63 træffere af 75 mulige og 18 i finalen. Efter finalen var Nanna i shoot-off om placeringerne 4-6 men desværre måtte hun se sig slået af 2 russiske skytter.
Foruden Morten og Nanna deltog yderligere 3 skytter fra Jetsmark; Martin Raunsmed, 110 træffere (nr. 18), Mikkel Andersen, 102 (nr. 37) og Michael Thomsen, 96 (nr. 43).
27-04-2009: TILBUD PÅ OVERNATNING - SCANDINAVIA OPEN 2009 I forbindelse med Scandinavia Open i juni har foreningen indgået en god aftale om overnatning med Feriecenter Nordsøen. Klik her! Spørgsmål og booking: Anders Jensen, mobil 20 63 93 17.
26-04-2009: BUKKETRÆF lørdag den 16. maj 2009 Traditionen tro mødes vi efter morgenpürch lørdag den 16. maj 2009 i jagthytten, hvor foreningen er vært ved kaffe og morgenbrød. Er vi heldige kan det jo være der er bukke på paraden - hvem ved. Men nogle gode historier og oplevelser fra naturen denne morgen, er der helt sikkert.
Alle er velkomne - så tag bare din jagtkammerat med - vi garanterer nogle hyggelige timer.
26-04-2009: Skeetskytterne fra Jetsmark i en klasse for sig! I marts og april har der været afholdt 5 skeetkonkurrencer i Danmark – 4 af disse har haft deltagere fra Jetsmark med følgende resultater: 7. marts i Havndal: Morten Clemmensen delt 1. plads i seniorrækken med 119 træffere (af 125 mulige), Martin Raunsmed 1. plads i juniorrækken med 115 træffere, Nanna Nielsen 1. plads i damerækken med 56 træffere (af 75 mulige). 21.-22. marts i Havndal: Morten Clemmensen delt 1. plads i seniorrækken med 120 træffere, Martin Raunsmed 1. plads i juniorrækken med 115 træffere, Nanna Nielsen 1. plads i damerækken med 63 træffere. 5. april i Århus: Morten Clemmensen 1. plads i seniorrækken med 117 træffere, Martin Raunsmed 1. plads i juniorrækken med 117 træffere, Nanna Nielsen 1. plads i damerækken med 62 træffere. 10.-11. april i Holstebro: Morten Clemmensen 1. plads i seniorrækken med 114 træffere, Martin Raunsmed 1. plads i juniorrækken med 118 træffere, Nanna Nielsen 1. plads damerækken med 58 træffere.
Morten Clemmensen er stadig juniorskytte, men har i år valgt også at deltage i seniorrækken – og det ser ud til at have båret frugt. Den placering han har opnået på ranglisten kan meget vel betyde udtagelse til en World Cup senere på året.
Anders Golding flyttede i starten af året op til sin norske kæreste Cecilie og bor nu i Oslo. Han skyder dog stadig for Jetsmark og har for nyligt vundet et stævne i Norge med 123 træffere hvor han bl.a. slog OL-sølvvinderen Tore Brovold. Flytningen til Norge har givet Anders bedre træningsvilkår – og i stedet for en enkelt træningsdag om ugen har han nu mulighed for at træne hver dag. Anders er netop blevet udtaget til World Cup i München midt i maj måned.
I slutningen af april deltager Nanna, Morten og Martin i Europa Grand Prix for juniorskytter i Suhl, Tyskland, og alle tre har en god chance for at opnå en topplacering.
01-03-2009: BROWNING-DAG lørdag d. 4. april 2009 kl. 13.00 I samarbejde med ALMAS og BROWNING afholder foreningen BROWNING-DAG lørdag d. 4/4 kl. 13.00 på skydebanen. Mød op og se og prøv de nyeste BROWNING-geværer. I dagens anledning har vi fået fat i Jægerforbundets skydevogn.
20-02-2009: Jagthundetræning starter lørdag d. 28. februar kl. 9.00 Mød op i hytten ved skydebanen til en ny sæson. Yderligere oplysninger hos udvalgsformand Søren Kvist tlf. 28 49 87 77.
19-02-2009: Jetsmark Sogns Jagtforening nu på Facebook Husk at meld dig ind i gruppen Jetsmark Sogns Jagtforening på Facebook. Der er mange muligheder, bl.a. debatforum, upload af billeder og video og meget andet... www.facebook.com
19-02-2009: Jetsmark – Danmarks bedste klub! Gennem de seneste år har de talentfulde skeetskytter fra Jetsmark Sogns Jagtforening gang på gang leveret flotte resultater både nationalt og internationalt. Både senior- og juniorskytterne har hentet flere danske og jyske mesterskaber til foreningen. Også internationalt har der været flere gode resultater bl.a en 4. plads ved både World Cup og EM. Sidste år kulminerede det hele så med Anders Goldings deltagelse ved OL i Beijing. Desværre måtte Anders rejse skuffet hjem fra Beijing med en placering som nr. 25 i kufferten – men det har givet både Anders og resten af foreningen MOD PÅ MERE!
Dansk Skytte Union ansatte i efteråret 2008 en sportschef i forsøget på at hente flere internationale medaljer hjem til Danmark. Sportschefen har i samarbejde med Team Danmark oprettet 3 grupper for udtagne skytter: Elitesatsning, Talentudvikling og Landsholdsgruppen. Til Elitesatsning-gruppen er der kun udtaget 2 flugtskytter, Anders Golding, Jetsmark og Jesper Hansen, København. Til Talentudviklings-gruppen er der udtaget 4 skytter, Nanna Nielsen, Martin Raunsmed, Morten Clemmensen, alle Jetsmark og Martin Holmgaard Århus. Der udtages først skytter til Landholdsgruppen til efteråret 2009. Dermed har Jetsmark sat sig på 5 af 7 pladser – og dermed kan foreningen med rette kalde sig DANMARKS BEDSTE.
Jetsmark har gennem flere år, med hjælp fra lokale sponsorer, arbejdet målrettet med talentudvikling – det har nu båret frugt. Sæsonen 2009 er lige nu i opstartsfasen og foreningen har i år sammensat en juniorgruppe med 7 unge talenter. Juniorgruppen træner hver lørdag formiddag sammen med foreningens træner. Foruden juniorgruppen, håber foreningen at kunne skaffe midler til at oprette en gruppe med 2-4 skytter med navnet "Team London 2012". Som navnet antyder har foreningen ét mål med gruppen, nemlig at få en eller to deltagere med til OL i London i 2012. Den ældste skytte i gruppen bliver 24-årige Anders Golding, så der er virkelig potentiale mange år frem i tiden. For at opnå resultater, gode nok til en OL-billet, kræves der meget træning og deltagelse ved flere stævner i ind- og udland. Foreningen håber at lokale sponsorer vil bakke op om projektet, så at vi i 2012 igen kan glæde os over at have lokale deltagere ved OL i London.
16-02-2009: Griseskydning Årets griseskydning blev vundet af Michael Nielsen, København, med 119 træffere. B-rækken blev vundet af Per E. Mortensen, Jetsmark, med 101 træffere. Klik her for at se samtlige resultater.
29-01-2009: Husk GRISESKYDNING søndag d. 15/2 kl. 9.00 Tilmelding og yderligere oplysning hos Per E. Mortensen 98 88 72 30.
29-01-2009: Aktivitetskalender kommer snart.... Vi mangler blot program fra hundeudvalget...
19-12-2008: Skydebanen åbner igen lørdag d. 3. januar kl. 12.00 Sæsonen for skeetskytterne starter lørdag d. 3. januar kl. 12.00. Skydningen lørdag d. 10. januar er flyttet til søndag d. 11. januar kl. 10.00-15.00. Herefter skydes der hver lørdag - se mere under aktivitetskalender.
19-12-2008: Glædelig jul og godt nytår Bestyrelsen ønsker hermed alle medlemmer og sponsorer en glædelig jul og et godt nytår.
17-09-2008: Generalforsamling Husk generalforsamlingen mandag d. 27. oktober kl. 19.00 i jagthytten på skydebanen. Dagsorden iht vedtægterne. Forslag skal være formanden i hænde senest 8 dage før.
18-08-2008: 2 x DM-GULD til Jetsmark Ved DM i skeetskydning i Havndal tog skytterne fra Jetsmark 4 medaljer - heraf to af guld.
Den første guldmedalje kom i hus efter at damerne havde afviklet deres konkurrence om lørdagen. Her var 15-årige Nanna Nielsen helt suveræn og vandt med 7 træffere ned til nr. 2. Efter de 3 indledende runder havde Nanna skudt 64 af de 75 lerduer mens den nærmeste forfølger havde 59 træffere. Dermed havde Nanna et forspring på 5 træffere inden finalens 25 duer. Her var Nanna igen bedst og sluttede dermed som en suveræn vinder foran de ældre og mere rutinerede konkurrenter. Nanna er uden tvivl det største talent Danmark nogensinde har haft på dame-siden og hun er et varmt bud på en fremtidig OL-deltager - måske allerede om 4 år i London?
Om søndagen kom de 3 øvrige medaljer i hus. I juniorrækken var Jetsmark-skytterne igen helt suveræne og tog 4 af de 5 øverste pladser. Morten Clemmensen vandt guld og Lars Thomsen tog bronzen. Martin Raunsmed og Michael Thomsen blev henholdsvis nr. 4 og 5. I Oldboys-rækken vandt Karl Andersen bronze mens bedste skytte i seniorrækken blev Roeland Schultz på en 6. plads.
16-08-2008: Skuffende resultat for Golding
Anders Golding sluttede med 112 træffere som nr. 25 ved OL i Beijing. Dette var hans svageste resultat ved en international skydning gennem sin tid som seniorskytte. Men mon ikke han har mod på mere...? Med de resultater han har leveret gennem de sidste par år må han være blandt favoritterne til at kvalificere sig til OL i London om 4 år. Selvom resultatet ikke var som ventet må det uden tvivl ha' været en kæmpe oplevelse at deltage ved et OL.
Finalen blev et kæmpe drama. Længe så det ud til at Vincent Hancock, USA, sikkert ville forsvare den føring han havde på 1 due til vor norske kammerat Tore Brovold. Men på 3. sidste standplads skød Hancock forbi til den lave due i doublen og derfor måtte der omskydning til om guldet. Tore Brovold missede desværre en due i anden omgang af omskydningen og da Hancock ramte begge duer røg guldet til USA. Tore Brovold måtte dermed "nøjes" med en flot sølvmedalje mens bronzen gik til Terras fra Frankrig.
15-08-2008: Skidt OL-start for Golding Anders Golding fik ikke den start på OL han havde ønsket sig da konkurrencen startede fredag. Anders startede med blot 20 træffere i første runde - og dermed så det meget sort ud for Anders's finalechancer. I dagens to øvrige runder blev det til 2 gange 24 træffere og dermed avancerede han fra en 35. plads til en 22. plads. Med samlet 68 træffere er Anders 2 duer fra top 10 og 3 duer fra finalepladsen inden lørdagens afsluttende skydning. Anderledes godt er det gået de 2 norske deltagere Harald Jensen og Tore Brovold som ligger henholdsvis nr. 5 og 9.
Husk at finalen kan ses på TV2 lørdag ca. kl. 9.00.
05-08-2008: Så går turen til Beijing I dag rejser skytten Anders Golding og træner Niels Erik Nielsen til OL i Beijing. Vi håber de får en rigtig god tur - der er ingen tvivl om at det bliver en kæmpe oplevelse. Knæk og bræk fra alle i foreningen!
Anders skal skyde kl. 03.00 - 07.30 fredag d. 15/8 og kl. 03.00 - 06.00 lørdag d. 16/8. Finalen skydes lørdag morgen kl. 09.00 - dansk tid. Følg med i TV eller på www.ol.dk
04-08-2008: 2 x DM guld til Jetsmark Ved weekendens DM i skeet blev det til 2 x guld til skytterne fra Jetsmark. OL-skytten Anders Golding skuffede og sluttede som nr. 8 med 116 træffere. Bedste Jetsmarkskytte blev Roeland Schultz på 6. pladsen med 119 træffere.
I juniorrækken vandt Morten Clemmensen med 114 træffere og Lars Thomsen blev nr. 3 med 110. I damerækken blev det også til guld - her vandt Nanna Nielsen med 64 træffere. Karl Andersen sluttede på 3. pladsen i Old Boys rækken.
26-07-2008: Klubmesterskab 2008 - skeet På årets sidste træningsdag blev der traditionen tro afholdt klubmesterskab med følgende vindere:
Dame: Helle Raunsmed
Junior: Lars Thomsen
Senior: Ole Raunsmed
Oldboys: Bjarne Thomsen
Veteran: Poul Hovn
Samme weekend deltog flere skytter fra Jetsmark ved et stævne i Norge - mere herom senere.
19-07-2008: 3 x JM guld til Jetsmark Ved lørdagens Jyske Mesterskaber i skeetskydning tog skytterne fra Jetsmark 3 af 4 mulige guldmedaljer. OL-skytten Anders Golding vandt suverænt seniorrækken med 123 træffere af 125 mulige. I juniorrækken var samtlige skytter i top 5 fra Jetsmark - Jysk Mester blev Martin Raunsmed med 117 træffere foran Morten Clemmensen (116) og Michael Thomsen (111). Nanna Nielsen vandt damerækken med 111 træffere. Oldboysrækken blev vundet af Thomas Jensen, Århus, med 121 træffere.
13-07-2008: Anders Golding nr. 4 ved EM Her til eftermiddag sluttede OL-skytten fra Jetsmark, Anders Golding, på en flot 4. plads ved EM i skeetskydning i Nicosia på Cypern. Med 122 træffere skød Anders sig ind blandt de 6 som fik adgang til finalen. I finalen skød Anders 24 træffere og sluttede med en total på 146 ud af 150 mulige. Træningskammeraten fra Norge, Tore Brovold, blev europamester med 125+25 træffere. EM var den sidste store test for Anders inden det går løs i Beijing, hvor han skal i ilden d. 15. og 16. august.
Tidligere på ugen var 3 juniorskytter fra Jetsmark i ilden ved EM, her sluttede EM-debutanten Nanna Nielsen som nr. 15 hos damejuniorne mens EM-debutanten hos herrejunior Martin Raunsmed sluttede som nr. 28 mens den mere rutinerede Morten Clemmensen sluttede på 15. pladsen. De 3 juniorskytter kan alle være tilfredse med resultatet, men desværre var konkurrenterne bare bedre på dagen.
23-06-2008: Anders Golding nr. 9 ved World Cup i Beograd Ved World Cup i Beograd sluttede OL-skytten Anders Golding som nr. 9 - kun et enkelt point fra finalen. På konkurrencens første dag skød Anders blot 71 af de 75 duer og lå placeret midt i det 90 mand store deltagerfelt. Men med en stærk sidste dag med fuldt hus, 50 af 50 mulige, rykkede Anders frem i feltet og sluttede på 9. pladsen med 121 træffere. Vinder af World Cuppen blev den forsvarende verdens- og europamester Georgios Achilleos fra Cypern (124+25). Juniorskytten Morten Clemmensen deltog som MQS og leverede et flot resultat med 115 træffere efter en dårlig første runde med blot 20 træffere. Sidste store opgave for Anders inden OL bliver EM på Cypern i juli måned.
12-06-2008: World Cup Suhl Ved World Cup i Suhl sluttede Anders Golding som nr. 40 blandt de 98
deltagere. Anders skød fornuftigt på den svære bane, men desværre røg han ind i en rigtig dårlig runde som gjorde det umuligt at komme i nærheden af en topplacering. Vinder blev Vincent Hancock, USA, og bedste dansker blev Jesper Hansen, KFK, på 19. pladsen.
Se alle resultaterne på www.issf.tv
12-06-2008: Scandinavia Open Nordens største skeetskydnings stævne, Scandinavia Open, blev i weekenden afholdt for 16. gang i Jetsmark. Stævnet blev afviklet i rigtig flot sommervejr og måske var det sommervarmen som spillede skytterne et pus. Skytterne formåede ihvertfald ikke at leve op til de seneste par års flotte resultater og elite-rækken blev således vundet med 119 + 24 træffere. Den lokale OL-skytte, Anders Golding, skuffede på hjemmebanen og sluttede som nr. 6. Vinder blev Marcus Svensson, Sverige. Jetsmarks talentfulde damejuniorskytte, Nanna Nielsen, leverede et flot resultat med 107 træffere. Efter stævnet kunne foreningen glæde sig over et vellykket arrangement og at der allerede er fuldt booket op til næste års Scandinavia Open...
Damejuniorskytten, Nanna Nielsen, leverede et flot resultat ved Scandinavia Open.
09-06-2008: Scandinavia Open 2008 Scandinavia Open 2008 blev vundet af juniorskytten Marcus Svensson fra Sverige. Ikke mindre end 4 af de 6 finale deltagere var juniorskytter. Anders Golding skuffede en smule på hjemmebanen og sluttede på 6. pladsen. Se alle resultater her.
23-05-2008: Scandinavian Open 2008 Nu nærmer tiden sig for skandinaviens største skeet-stævne. Igen i år, er der fuldt booket med 84 deltagende skytter fra Norge, Sverige og Danmark. Stævnet starter med træning fredag 6. juni, mens konkurrencen afvikles lørdag og søndag d. 7.-8. juni. Førstepræmien i alle 3 rækker er igen i år et Beretta jagtgevær. Lørdag aften er der helstegt pattegris til de deltagende skytter og medrejsende familie. Det er stadigvæk muligt at leje en lejlighed på Feriecenter Nord til fordelagtig pris - ring til Anders Jensen 20 63 93 17 for booking og yderligere oplysninger.
23-05-2008: EM i skeetskydning
4 skytter fra Jetsmark Sogns Jagtforening er blevet udtaget til sommerens Europa Mesterskab på Cypern. Nanna Nielsen (Biersted), Martin Raunsmed (Vrå), Morten Clemmensen (Kaas) og Anders Golding (Moseby) er de 4 dygtige skytter, som i juli måned skal 10 dage til Cypern. Det danske EM-hold består af ialt 7 skytter. De to juniorskytter, 15-årige Nanna Nielsen og 16-årige Martin Raunsmed skal for første gang repræsentere Danmark ved EM, både Morten Clemmensen og Anders Golding har prøvet det tidligere. De to debutanter, Nanna og Martin, har igennem det seneste år udviklet deres talent meget, og det bliver derfor spændende og se, hvordan de klarer sig blandt de bedste juniorskytter i Europa. Både Nanna og Martin har stadig en del år tilbage som juniorskytter, da man først bliver seniorskytte i det år man fylder 21. Den sidste juniorskytte, 18-årige Morten Clemmensen, har vist rigtig god skydning igennem de sidste par år, og han har en god chance for at skyde sig i top 5. De dygtige juniorskytter deltog i starten af maj, i et stort internationalt stævne i Suhl, Tyskland. Her blev Nanna Nielsen nr. 5 i damejuniorrækken mens Morten Clemmensen sluttede som nr. 4 i herrejuniorrækken. For OL-skyttens Anders Goldings vedkommende er EM den sidste store test inden det går løs i Beijing.
20/4-2008: Anders Golding nr. 8 ved World Cup i Beijing. OL-skytten fra Jetsmark sluttede ved årets første World Cup på en delt 8. plads - 1 træffer fra finalen.
Efter lørdagens skydning lå Anders placeret som nr. 18 med 70 træffere ud af 75 mulige. Hermed så det nærmest umuligt ud, at nå blandt de 6 bedste som skulle deltage i finalen søndag eftermiddag. Men, som så mange gange før, skød Anders godt i søndagens to afsluttende runder og med 48 træffere af 50 mulige skød Anders sig op igennem feltet og sluttede på en delt 8. plads med 118 træffere af 125 mulige - 1 enkelt træffer fra finalen. Vinder af World Cuppen blev Ridong Qu, Kina, med 120+24 træffere.
Næste skydning for Anders bliver World Cup i Kerrville, Texas, i starten af maj.
Resultater:
1. R. Qu, Kina, 120+24
2. K. Tsuranov, Rusland, 120+23
3. A. Filippetti, Italien, 120+23
4. V. Hancock, USA, 121+21
5. G. Barton, Australien, 119+23
6. J. Aramburu, Spanien, 119+21
8. Anders Golding, Danmark, 118
28. Jesper Hansen, Danmark, 114
57. Michael Nielsen, Danmark, 107
MQS. Karl Andersen, Danmark, 105
Fredag d. 4. april 2008: Anders Golding til for-OL I dag rejser skeetskytten Anders Golding til Beijing for at deltage i årets første World Cup. Skydningen bliver afviklet på det nyopførte skydeanlæg som også skal bruges ved OL i august. Anders har de sidste par uger vist stabilitet i sine skydninger, og det bliver spændende at se, om det fortsætter i Beijing. Formålet med turen er for Anders's vedkommende ikke bare at deltage i skydningen, men også at kigge lidt på forholdende på det Olympiske anlæg. Det kan nemlig være Anders's eneste mulighed for at skyde på banen inden OL, da der sandsynligvis ikke bliver mulighed for at træne på banen i forbindelse med OL.
Fredag 4. april 2008: Skeetskydning Jetsmark Sogns Jagtforenings skeetskytter har de sidste to weekender deltaget i stævner i Havndal og Holstebro. I Holstebro vandt Anders Golding seniorrækken med 119 træffere mens Morten Clemmensen blev nr. 2 i juniorrækken med 111 træffere. Ugen efter vandt Anders Golding seniorrækken i Havndal med 119 træffere mens Morten Clemmensen tog sig af sejren i juniorrækken med 115 træffere. Morten har i den seneste tid været lidt ude af form, men nu ser det ud til at han igen er på rette vej.
Resultater fra Holstebro:
Senior
1. Anders Golding, Jetsmark, 119
2. Ole Henrik Gusland, Norge, 116
3. Dag Fåborg, Norge, 112
5. Karl Andersen, Jetsmark, 107
Junior
1. Viktor Halle, Norge, 116
2. Morten Clemmensen, Jetsmark, 111
3. Martin Raunsmed, Jetsmark, 103
Resultater fra Havndal:
Senior
1. Anders Golding, Jetsmark, 119
2. Kim Laustsen, Herfølge, 116
3. Claus Pallesen, Herfølge, 116
5. Karl Andersen, Jetsmark, 112
6. Roeland Schultz, Jetsmark, 112
Junior
1. Morten Clemmensen, Jetsmark, 115
2. Martin Raunsmed, Jetsmark, 107
Se alle resultater her: www.skytteunion.dk/flugt/index.htm
11/3 - 08: TILBUD PÅ OVERNATNING I forbindelse med udtagelsesskydningen i april og Scandinavia Open i juni har foreningen indgået en god aftale om overnatning med Feriecenter
Nordsøen. Klik her! Spørgsmål og booking: Anders Jensen, mobil 20 63 93 17.
6/3 - 2008: Skeetskydning Sidste weekend afholdt Dansk Flugtskydnings Forbund årets første udtagelsesskydning til landsholdet. Skydningen blev afviklet i København under meget vanskelige vejrforhold - hvilket kunne ses på resultatlisten. Bedst gik det for Michael Nielsen og Jesper Hansen, begge København, som sluttede lige foran OL-skytten Anders Golding, Jetsmark. Disse tre skytter var i 2007 det danske seniorlandshold, og det ser ud til at fortsætte i 2008. Deres første opgave bliver World Cup i Beijing i april måned. Nanna Nielsen, Jetsmarks talentfulde damejuniorskytte, skød ved stævnet udtagelseskravet til EM og nu håber foreningen på udtagelse senere på året. EM afvikles på Cypern i juli måned. Nanna startede med to flotte runder á 21 træffere og selvom hun i sidste runde måtte nøjes med 16 træffere var det lige nøjagtig nok. Her skal måske nævnes at der i dame og damejunior kun skydes til 75 duer mens der i herre og herrejunior skydes til 125 duer. Herrejunior blev også vundet af en skytte fra København, Anders Dahl, som med 107 træffere sluttede 2 duer foran Martin Raunsmed, Jetsmark. Morten Clemmensen sluttede på 4. pladsen. Både Martin og Morten har tidligere skudt EM-kravet, så det bliver spændende og se, om de senere på året bliver udtaget til EM.
Senior
1. Michael Nielsen, KFK, 118
2. Jesper Hansen, KFK, 117
3. Anders Golding, Jetsmark, 115
10. Karl Andersen, Jetsmark, 110
14. Roeland Schultz, Jetsmark, 105
17. Thomas Bertelsen, Jetsmark, 100
15/2 - 2008: Jetsmarks unge skeet-skytter slog til igen... Ved søndagens stævne i Århus, var det igen en skeet-skytte fra Jetsmark der vandt juniorrækken. Martin Raunsmed vandt for anden gang i træk foran klubkammeraten Morten Clemmensen mens Lars Thomsen og Michael Thomsen sluttede som nr. 4 og 5. Martin Raunsmed har vist rigtig god form under træning og det har nu kastet to rigtige gode resultater af sig.
Seniorrækken blev vundet af Thorsten Hapkte fra Tyskland. Bedste seniorskytte fra Jetsmark blev Helge Larsen på en 8. plads. Anders Golding deltog ikke i stævnet da han var på træningsophold på Cypern.
Damejunior-skytten fra Jetsmark, Nanna Nielsen, deltog i damerækken, og med 5 flotte serier satte hun de rutinerede damer på plads og vandt. Nanna har et kæmpe talent og det bliver spændende at følge hende fremover - både nationalt og ikke mindst internationalt.
24/1-2008 - Skeetskydning Skytterne fra Jetsmark Sogns Jagtforening fik sidste weekend en forrygende start på den nye sæson. Lørdag deltog seniorskytten Thomas Bertelsen ved et stævne i København og vandt med 114 træffere. Søndag deltog de øvrige Jetsmark-skytter ved et stævne i Holstebro og her vandt Anders Golding seniorrækken med 120 træffere. Martin Raunsmed tog sejren i juniorrækken med 116 træffere, mens hans klubkammerater Morten Clemmensen og Michael Thomsen tog sig af 2. og 3. pladsen. Damejuniorskytten Nanna Nielsen sluttede som nr. 2 i damerækken.
22/12-2007: Glædelig jul og godt nytår Alle vore medlemmer og sponsorer ønskes en glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår. Vi sender her EN EKSTRA STOR TAK til alle vore sponsorer som har bakket op omkring foreningen i 2007. Vi håber på godt samarbejde i 2008.
Bestyrelsen
21/12-2007: Sparekassen Hvetbo - hovedsponsor for Anders Golding Jetsmark Sogns Jagtforening har indgået aftale med Sparekassen Hvetbo om hovedsponsorat af OL-skytten Anders Golding i 2008. Sparekassen Hvetbo har gennem de sidste mange år været sponsor for Jetsmark Sogns Jagtforenings talentgruppe - faktisk har de været med fra starten.
Da foreningen i sin tid valgte at lave en fremadrettet satsning, for at blive blandt de bedste klubber i Danmark indenfor skeetskydning, bad man bl.a. Sparekassen Hvetbo om økonomisk hjælp igennem et sponsorat. Satsningen har gennem de seneste år båret frugt med et stort antal medaljer ved jyske og danske mesterskaber - både for klubbens juniorer og seniorer. Endvidere har Anders Golding to gange som juniorskytte vundet EM-sølv - en præstation ingen anden dansk skeetskytte nogensinde har præsteret. Gennem de første tre år som seniorskytte har Anders gang på gang leveret flotte internationale resultater, bl.a. har han været to gange i top 10 ved både EM og VM. Nu er kronen på værket kommet: Anders Golding skal til OL i Beijing. Ved OL i Beijing deltager 32 skeetskytter. Anders er den eneste af de 32 skytter der ikke er halv- eller fuldtids-professionel. For at Anders kan forberede sig på lige fod med disse konkurrenter, har Dansk Flugtskydnings Forbund, opstillet et budget for Anders frem mod OL. Team Danmark dækker en stor del af dette budget, men resten skal Jetsmark Sogns Jagtforening skaffe i samarbejde med Dansk Skytte Union. Foruden Sparekassen Hvetbo har foreningen indtil videre tegnet sponsorater for 2008 til Anders Golding med; Jammerbugt Kommune, Feriehotel Nordsøen og Foreign Media Group.
Anders Golding opfattes af mange indenfor sporten som værende et seriøst bud på en OL medaljevinder, derfor er det vigtigt at han får optimale træningsforhold, samt mulighed for at deltage i alle World-Cup stævner frem mod OL. Dette er kun muligt med hjælp fra Team Danmark og foreningens sponsorer.
14/12 - 07: Årets idrætspris 2007 i Jammerbugt Kommune Anders Golding var en af modtagere af "Årets idrætspris 2007" i Jammerbugt Kommune. Anders blev ved en reception på Herregården Bratskov i Brovst, hyldet sammen med de øvrige modtagere af prisen. På billedet ses Anders sammen med borgmester Mogens Gade.
27/9-07: GENERALFORSAMLING Mandag den 29. oktober kl. 19.00 afholdes den årlige generalforsmaling i "Hytten" på skydebanen. Dagsordren ifølge vedtægterne. Forslag skal være formanden i hænde senst d. 22. oktober.
13/9-07: Stolpe ud for Golding...
Anders Golding, Jetsmark, førte sidste weekend VM i skeetskydning indtil han blot manglede at skyde til 7 lerduer...
Anders startede konkurrencen om lørdagen med 74 træffere af 75 mulige hvilket placerede ham på en delt 1. plads sammen med 4 andre skytter. I søndagens første runde skød Anders samtlige 25 duer. Efter samtlige 138 deltagere havde skudt den første runde søndag, var der kun to andre skytter som delte 1. pladsen med Anders. I den sidste runde så alt også godt ud for Anders. Han skød de første 18 duer, men så gik det desvære galt på standplads 6 hvor der skydes til 3 duer - her missede Anders de 2. Anders skød de sidste 4 duer og med 23 træffere i sidste runde endte han sammenlagt med 122 træffere af 125 mulige.
Inden finalen var 1. pladsen delt af fem skytter med 123 træffere men da seks mand går videre til finalen skulle Anders i shoot-off med fem andre skytter, som alle havde 122 træffere, om den sjette og sidste finaleplads. Her røg Anders desvære ud allerede i anden omgang og sluttede derfor på 10. pladsen. Istedet gik den sidste finaleplads til Leos Hlavacek, Tjekkiet. I finalen gav George Achilleos, Cypern, hjemmepublikummet nået at juble over, da han som den eneste skytte skød alle 25 duer og derved kan kalde sig verdensmester med 123+25 træffere. Skeetskydning er meget populært på Cypern og finalen blev vist direkte på landsdækkende TV. Søndagens skydning, og især finalen, bar præg af at der var hård blæst på skydebanen og måske var dette årsagen til at Anders skød forbi til de to duer i den sidste runde.
Tidligere på ugen sluttede Jetsmarks juniorskytte Morten Clemmensen på en 30. plads i juniorenes konkurrence som også blev vundet af en cypriot. Morten blev dog noget "handicappet" af at hans gevær blev væk under flyrejsen og først blev fundet efter konkurrencen var slut. Morten måtte derfor låne geværer af de øvrige skytter hvilket naturligvis ikke er en fordel.
Det endelige resultat efter finalen og shoot-off blev:
1. G. Achilleos, Cypern, 123+25
2. I. Toman, Rumænien, 123+24 (+2)
3. V. Hancock, USA, 123+24 (+1)
3. I. Toman, Rumænien, 123+24
4. K. Christoforou, Cypern, 123+23 (+4)
5. L. Hlavacek, Tjekkiet, 122+24 (+2)
6. V. Shomin, Rusland, 123+20
10. A. Golding, Danmark, 122
73. M. Nielsen, Danmark, 114
94. J. Hansen, Danmark, 112
Bedre kan afslutningen på sæsonen for Jetsmarks skeetskytter ikke betegnes. Først blev DM individuelt afholdt i Odense med skuffende resultater for Jetsmarks to største medaljehåb Anders Golding og Morten Clemmensen. Anders Golding skød vel og mærke 122 ud af 125 mulige lerduer men det rakte inden finalens sidste 25 duer kun til en 4. plads. Efter en rodet finale var alt status quo for Anders og han sluttede derfor på en skuffende 4. plads. Vinder blev Jesper Hansen, København, med 123 + 22 træffere.
Juniorskytten Morten Clemmensen var favorit til at vinde juniorrækken men sluttede på en 3. plads med 114 træffere. Her overraskede en af Jetsmarks andre juniorer, Michael Thomsen, med en flot 2. plads med 115 træffere. Dansk juniormester blev Denis Olsen, København, med 116 træffere.
I damerækken sluttede Jetsmarks 15-årige Nanna Nielsen på en flot 3. plads. Den unge talentfulde skytte deltog på lige fod med de øvrige dameskytter, da der ved de nationale stævner ikke er en dame-juniorrække. Hvis Nanna fortsætter den flotte udvikling hun vist i år, vil hun uden tvivl snart repræsentere Danmark ved EM og VM hvor der skydes i dame-juniorrække.
Ved de jyske mesterskaber i Havndal havde Jetsmark to seniorskytter blandt de tre øverste. Desværre kom ingen af dem helt til tops, Anders Golding sluttede som nr. 2 og Thomas Bertelsen sluttede som nr. 3. I juniorrækken indfriede Morten Clemmensen forventningerne og vandt foran klubkammeraten Michael Thomsen. I oldboys-rækken blev Jetsmarkskytterne Niels E. Nielsen og Henrik Larsen henholdsvis nr. 2 og 3. Hos damerne sluttede Nanna Nielsen på en 3. plads.
Hermed er sæsonen ved at være slut for skeetskytterne fra Jetsmark. Sidste stævne er en udtagelsesskydning i Havndal d. 7. - 9. september. Inden da skal Anders Golding og Morten Clemmensen dog et smut til Nicosia, Cypern, for at deltage ved VM.
Flot resultat af juniorskytte (02-08-2007) Ved OBS-skydningen i Odense forrige weekend vandt den unge Jetsmark-skytte, Martin Raunsmed, juniorrækken med 118 træffere. Det flotte resultat rakte samtidigt til en 5. plads blandt seniorerne.
Oslo Grand Prix 2007 (02-08-2007)
Morten Clemmensen, Jetsmark, vandt både senior- og juniorrækken ved sidste weekends Oslo Grand Prix i 200 duers skeet. Morten leverede rigtig flot skydning både lørdag og søndag og sluttede med 191 ramte duer af 200 mulige. Inden finalens 25 duer var Morten helt lige med den tidligere verdensmester Harald Jensen som også havde skudt 191. I finalen skød både Morten og Harald fuldt hus og de måtte derfor i shoot-off. Her trak Morten det længste strå og vandt dermed hele stævnet. Anders Golding, Jetsmark, sluttede på en 4. plads. Anders Golding og Harald Jensen har begge skudt en OL-plads hjem i denne sæson, så det siger lidt om hvilken præstation Morten leverede.
Anders Golding til OL Anders Golding sikrede Danmark en OL-plads i skeetskydning ved EM i Granada, Spanien. Med 121 træffere sluttede Anders på en flot 8. plads hvilket var nok til at sikre ham den sidste af fem OL-pladser. Anders startede på skydningens første dag med to flotte runder som resulterede i 49 træffere af 50 mulige. På skydningens anden dag måtte han under lidt uheldige omstændigheder nøjes med 47 træffere. Inden de afsluttende 25 duer var Anders helt nede som nummer 20, men med fuldt hus i sidste runde skød han sig op i feltet og endte på den "gyldne" 8. plads som udløste OL-billetten. Anders har flere gange gennem de sidste par år været uheldig og meget tæt på OL-pladsen - men denne gang var det ham som havde heldet. Dermed er det 99% sikkert at Anders deltager ved næste års OL i Beijing.
DM-guld til Jetsmark For første gang i foreningens historie vandt Jetsmark Sogns Jagtforening DM i skeet for klubhold. Det vindende hold fra Jetsmark bestod af Morten Clemmensen, Karl Andersen og Thomas Bertelsen. Skytterne fra Jetsmark indledte konkurrencen med en meget dårlig første skydning og var helt nede på en syvendeplads og efter lørdagens skydninger var de 5 træffere fra førstepladsen. Det var nærmest et forvandlet Jetsmark-hold som mødte op til søndagens afgørende skydninger og med 139 træffere udaf 150 mulige skød de sig helt til tops. Jetsmark stillede med yderligere tre hold som sluttede som nr. 8, 14 og 15. Resultatet blev følgende:
1. Jetsmark, 329 træffere
2. Herfølge, 320 træffere
3. Havndal, 316 træffere
4. Århus, 315 træffere
5. København, 315 træffere
Anders Golding nr. 11 ved World Cup Ved World Cup i Maribor, Slovenien, sluttede Anders Golding, Jetsmark, på en 11. plads med 119 point - blot 2 point fra finalen. Efter en lidt svingende præstation på konkurrencens første dag, med 70 træffere af 75 mulige, sluttede Anders flot af med 49 af 50 mulige på konkurrencens sidste dag. Klubkammeraten Roeland Schultz sluttede som nr. 56 blandt de 105 deltagere. Vinder blev Axel Wegner med 124 træffere + 25 i finalen. Næste konkurrence for Anders Golding bliver EM i Spanien, d. 18.-20. juli hvor der foruden EM-titlen kæmpes om fem OL-pladser.
World Cup og DM for hold De to skeetskytter fra Jetsmark, Anders Golding og Roeland Schultz, deltager i denne uge ved World Cup i Maribor, Slovenien. Anders Golding har siden sin skuffende placering ved sidste World Cup trænet godt og formen ser ud til at være på vej op. Det tegner godt for denne World Cup men også for EM som afvikles sidst i denne måned. I den kommende weekend afvikles DM for hold og her må Jetsmark se bort fra de to World Cup deltagere. Foreningen stiller med 4 hold med 3 skytter på hvert og foreningens 1. hold regnes blandt favoritterne til DM titlen. Holdet består af Morten Clemmensen, Karl Andersen og Thomas Bertelsen.
Scandinavia Open 2007 Nordens største skeetskydnings konkurrence, Scandinavia Open blev i weekenden afholdt for 15. gang i Jetsmark. Der deltog ikke færre end 6 skytter fra verdensranglistens top 25. Efter finalen stod tre skytter helt lige og de måtte afgøre det hele i shoot-off. Vinder blev verdensranglistens nr. 3 Tore Brovold, Norge med 120 + 25 træffere. Bedste danske skytte blev Jesper Hansen, København, på en 3. plads mens den lokale skytte Anders Golding sluttede på en 5. plads med 119 + 23 træffere. Søndag d. 10. juni rejser Anders Golding sammen med de to øvrige skytter på det danske landshold til World Cup i Lonato, Italien. Her har Anders igen muligheden for at sikre sig en plads ved næste års OL.
Overnatning - Scandinavia Open
Overnatning kan bookes hos Feriehotel Nordsøen, Blokhus, på tlf. 98 24 93 33. Se mere om Feriehotel Nordsøen her: www.feriehotelnordsoen.dk.
Scandinavia Open 2007 Jetsmark Sogns Jagtforening afholder i weekenden 1.-3. juni Scandinavia Open 2007 i skeetskydning. Det er 15. gang at klubben afholder stævnet som er nordens største med 90 deltagere. I stævnet deltager skytter fra Danmark, Norge, Sverige, Island og Tyskland. Blandt deltagerne er der ikke mindre end 5 skytter fra top 21 på verdensranglisten, bl.a. listens nr. 3 Tore Brovold, Norge. Vi tror at vore egne skytter kan levere et flot resultat, bl.a. Anders Golding som netop er hjemvendt efter en vellykket træningstur til Spanien. Stævnet, som er sponsoreret af Almas, slutter med finaler søndag eftermiddag. Vi håber at mange vi kigge forbi og bakke vore lokale skytter op. Der er gratis entré.
Europa Grand Prix for juniorer
Morten Clemmensen, Jetsmark, deltog sidste weekend i Europa Grand Prix for juniorer i Suhl, Tyskland, hvor Morten skulle forsøge at forsvare en flot sølvmedalje fra sidste år. Han måtte dog i år nøjes med en 7. plads - en enkelt træffer fra finalen. Morten sagde efter hjemkomsten at intet fungerede for ham under skydningen og at han derfor var lidt skuffet. Stævnet blev vundet af Stefan Nilsson, Sverige. Morten kan dog hurtigt få revance da begge skytter deltager ved Scandinavia Open som afholdes på hjemmebanen ved Gl. Toftegaard den første weekend i juni. Senere på året deltager Morten ved EM og VM.
Afslutning - skeet Årets sidste træningsdag på skydebanen bliver lørdag d. 28/7 2007. Samme dag afholdes klubmesterskabet.
Bukketræf
Husk bukketræf i jagthytten onsdag d. 16. maj efter morgenpürchen. ALLE ER VELKOMNE! Foreningen er vært ved kaffe og rundstykker.
Bededags Grand Prix i Havndal
17-årige Morten Clemmensen viste igen at være blandt landets absolut bedste skytter. Ved Bededags Grand Prix i Havndal, hvor 48 af landets bedste skytter var samlet, tog Morten bronze-medaljen efter en meget spændende finaleskydning. Morten kom ikke så godt fra start med 68 af 75 mulige på første dagen, men med 48 træffere ud af 50 på anden dagen rykkede han frem i feltet og gik i finalen som sidste mand efter shoot-off. I finalen skød Morten samtlige 25 duer og rykkede fra en 6. plads op på en 3. plads og sikrede sig dermed bronze efter endnu en shoot-off.
Næste store opgave for Morten bliver Europa Grand Prix for juniorer, som bliver afviklet i Suhl, Tyskland fra 18. - 20. maj. Her vandt Morten sidste år sølvmedalje. Danmark stilller med 3 skytter: Morten Clemmensen, Jetsmark, Anders Dahl, København og Bo Rasmussen, Herfølge. Vi håber det bedste for de 3 juniorskytter.
I samme periode nemlig fra 15. maj rejser Anders Golding med det danske landhold på en uges træningslejr i Granada, Spanien. Det er på denne bane, at der senere afvikles EM, hvor der uddeles 5 OL-pladser. De tre danske skytter har været lige ved og næsten i samtlige World Cups gennem de sidste par år, så vi håber, at "bolden går i nettet" til deres fordel denne gang.
Formanden for flugtskydningsudvalget, Henrik Larsen, står ved resultattavlen efter en runde med 15 træffere af 25 mulige. (Og jo - han har repræsenteret Danmark til VM...)
Årets juniorskytte 2006
Morten Clemmensen, Jetsmark Sogns Jagtforening, fik ved Dansk Skytte Unions årlige repræsentantskabsmøde overrakt prisen for "Årets juniorskytte 2006". Prisen tildeltes Morten for hans flotte resultater i 2006, især ved DM hvor han vandt både junior- og seniorrækken. Det var første gang i historien at en juniorskytte vandt seniorrækken ved et DM i skeetskydning. En præstation som sættes yderligere i relief, da de danske seniorskytter sidste år var rigtig godt skydende og var repræsenteret af 3 skytter i top 25 i verden.
Morten har startet 2007 med flotte resultater og har således vundet samtlige juniorskydninger han har stillet op i. Senest gentog han mesterstykket fra sidste år og vandt seniorrækken ved en skydning i København. Ved skydningen deltog landsholdsskytterne Jesper Hansen og Michael Nielsen, begge netop hjemvendt med en 5. og 17. plads ved World Cup i Santo Domingo. En præstation i verdensklasse af den unge skytte fra Jetsmark og det bliver spændende at følge ham i resten af sæsonen som bla. byder på et EM og VM. Herfra ønsker vi ham knæk og bræk.
De små marginaler...
Igen var det lige ved og næsten for den lokale skeetskytte Anders Golding. Ved World Cup i Santo Domingo sluttede Anders på en flot 10. plads med 121 træffere - blot 1 træffer fra en finaleplads. Anders startede med en uheldig første serie med kun 22 træffere af 25 mulige. Herefter skød han fejlfrit og skød 99 af de sidste 100 lerduer. De øvrige to danske deltagere leverede også flotte resultater og Jesper Hansen, København, var inden finalens 25 duer på en flot 2. plads - men desværre ramte han kun 22 duer i finalen og sluttede på en 5. plads. Den sidste danske deltager Michael Nielsen, København, sluttede som nr. 17. Vinder af World Cuppen blev Achilleos, Cypern, med 123+24 træffere. De danske skytters flotte resultater, lover godt for resten af sæsonen og det bliver spændende at følge dem i kampen om
medaljer og OL-pladser.
OBS! SÆSONEN SLUTTER LØRDAG D. 11/8
Årets sidste træningsdag på skydebanen bliver lørdag d. 11/8 2007. Samme dag afholdes klubmesterskabet.
Vendsyssel Mesterskab / Griseskydning
Jetsmark Sogns Jagtforening afviklede i weekenden årets første stævne på hjemmebanen ved Gl. Toftegård. 30 skytter var mødt op fra hele landet, deriblandt det danske landshold som består af tre skytter; Michael Nielsen, København, Jesper Hansen, København og Anders Golding, Jetsmark. Der blev vist skydning i verdensklasse i det dejlige vejr, og resultaterne blev følgende:
Eliterække
Nr 1 Michael Niesen, KFK, 123 træffere af 125 mulige
Nr 2 Anders Golding, Jetsmark, 122 træffere
Nr 3 Hans Ole Sørensen, Jetsmark, 120 træffere
A-række
Nr 1 Erik Jensen, Odense, 111 træffere
Nr 2 Per E Mortensen, Aalborg, 108 træffere
Nr 3 Erik Lykke, Århus, 108 træffere
Juniorrække
Nr 1 Morten Clemmensen, Jetsmark, 115 træffere
Nr 2 Michael Thomsen, Jetsmark, 107 træffere
Nr 3 Lars Thomsen, Jetsmark, 100 træffere
Næste opgave for Jetsmark-skytterne, bliver årets første udtagelsesskydning, som også foregår på hjemmebanen ved Gl. Toftegaard. Skydningen afvikles over to dage, lørdag d. 18. og søndag d. 19. marts.
Det danske landshold i skeet. F.v. Anders Golding, Michael Nielsen og Jesper Hansen.
Observation skydning i Århus
Jetsmark skytterne fik skudt den nye sæson flot igang, ved årets første observations skydning, som blev afviklet i Århus. 36 skytter fra Danmark og Tyskland var mødt op. Jetsmark besatte 7 ud af 8 placeringer, og resultaterne blev:
Eliterække
1. Anders Golding, Jetsmark, 116 træffere af 125
2. Niels erik Nielsen, Jetsmark, 111 træffere
3. Henning Krause, Tyskland, 111 træffere
4. Roland Schulz, Jetsmark, 110 træffere
Juniorrække
De dygtige juniorskytter fra Jetsmark besatte alle fire placeringer og
resultaterne blev følgene:
1. Morten Clemmensen, Jetsmark, 106 træffere
2. Micharl Thomsen, Jetsmark, 98 træffere
3. Jacob Christiansen, Jetsmark, 95 træffere
4. Martin Christiansen, Jetsmark, 93 træffere
Søndag d. 28. januar afholdt foreningen den årlige kragejagt. Efter jagten mødtes vi i "Hytten" til kaffe og brød. På paraden lå der 7 krager og 1 måge.
Hundetræning
Lydighedstræning starter lørdag den 10. februar kl. 9.30 - 11.00 og løber over 7 lørdage (10/2, 17/2, 24/2, 3/3, 10/3, 24/3 og 31/3). Lørdag den 31/3 er der afslutning og bedømmelse. Pris for deltagelse er kr. 25,- pr. gang.
Jagthundedresur starter mandag den 2. april kl. 18.30 - 20.00. Herefter træner vi hver mandag til og med den 11. juni. Afslutning holdes lørdag den 16. juni kl. 8.30. Pris for hele kurset er kr. 450,-
Film- og trofæaften
Onsdag den 7. februar kl. 19.00 afholder foreningen film- og trofæaften i “Hytten”. Medbring dine trofæer nedlagt i 2006 fra både ind- og udland. Har du billeder eller film fra din jagtrejse så tag dem med. Præmier til trofæer i flere forskellige kategorier. Foreningen er vært ved kaffe og ostemadder. Gratis entré. Kontakt Anders Jensen, tlf. 20 63 93 17 for flere oplysninger.
Kragejagt
Søndag den 28. januar afholder foreningen kragejagt. Vi mødes kl. 7.00 i “Hytten” hvorefter vi deler os og kører ud på de arealer, som er blevet stillet til rådighed på dagen. Foreningen er vært ved kaffe og morgenbrød. Mød op - vi har arealer nok til alle!
Kontakt Anders Jensen, tlf. 20 63 93 17 for flere oplysninger.
Knivkursus
Torsdag d. 25. januar starter vi med knivkursus. Vi mødes i Pandrup Skoles sløjdlokale kl. 19.00. Kontakt Frits Sørensen, tlf. 22 83 78 77 for flere oolysninger. MØD OP - vi glæder os til at se mange af vore medlemmer til denne nye spændende aktivitet.
Generalforsamling 2006
Dagsorden
1. Valg af dirigent.
2. Formandens beretning.
3. Fremlæggelse af årsregnskab.
4. Indkomne forslag.
5. Fastlæggelse af kontingent.
6. Valg til bestyrelse.
7. Valg af formand.
8. Valg af suppleanter.
9. Valg af to revisorer.
10. Beretning fra flugtskydningsudvalget.
11. Beretning fra hundeudvalget.
12. Valg til flugtskydningsudvalg.
13. Valg til hundeudvalg.
14. Eventuelt.
Formanden bød velkommen til de 21 fremmødte medlemmer og gik derefter videre til pkt. 1 på dagsorden.
Pkt. 1. Bestyrelsen foreslog Poul Sørensen som blev enstemmigt valgt. Han kunne konstatere at generalforsamlingen var lovligt indvarslet.
Pkt. 2. Formanden fortalte om foreningens virke siden sidste generalforsamling. Han fortalte bl.a. at medlemstallet var faldet til 69. Grunden til faldet i medlemstallet skyldes primært uroen i forbundet samt den høje kontingent til Danmarks Jægerforbund. I løbet af efteråret havde formanden deltaget i kreds- og regionsmøder. Han og Poul Sørensen havde ligeledes deltaget i repræsentantskabsmødet. Formanden fortalte om foreningens kragejagter og bukketræffet hvor der var 3 bukke på paraden. Han roste skeetskytterne for den flotte sæson - især Anders Golding og Morten Clemmensen havde gjort det rigtig godt. Scandinavia Open havde igen været kæmpe succes med 77 deltagere. Oldboys konkurrencen i august havde deltagelse af 20 skytter og vil blive gentaget i 2007. Hundeafdelingen havde også haft et godt år med mange deltagere både til lydighedstræning og jagthundedressur. Formanden sluttede beretningen med at nævne at der i 2006 ikke havde været de store investeringer i foreningens regi, dog var der blevet lavet et overdækket udekøkken. Formandens beretning blev enstemmigt godkendt.
Pkt. 3. Kassereren fremlagde det reviderede regnskab. Regnskabet blev enstemmigt godkendt.
Pkt. 4. Bestyrelsen havde selv indsendt et forslag om bortskaffelse af medlemskortet til flugtskydningsbanen. Forslaget blev enstemmigt vedtaget.
Pkt. 6. På valg var Per Mortensen, Hans O. Sørensen og Anders Jensen. Per Mortensen ønskede ikke genvalg og i stedet foreslog bestyrelsen Troels Nielsen som blev valgt. Hans O. Sørensen og Anders Jensen blev begge genvalgt.
Pkt. 7. Formand Frits Sørensen blev genvalgt.
Pkt. 8. Som 1. suppleant blev Anders Golding valgt mens Morten Clemmensen blev valgt til 2. suppleant.
Pkt. 9. Som revisorer blev Tage Christensen og Jørgen Sørensen genvalgt.
Pkt. 10. Formanden for flugtskydningsudvalget fremlagde en fyldestgørende beretning. Han kunne bl.a. fortælle om foreningens flotte resultater ved JM og DM. Ved Jysk Mesterskab vandt Anders Golding seniorrækken mens Morten Clemmensen vandt juniorrækken. I juniorrækken besatte foreningens skytter de 4 øverste pladser. I damerækken vandt foreningens damejunior, Nanna Nielsen, sølv. Ved Dansk Mesterskab blev der skrevet historie da Morten Clemmensen som den yngste skytte nogensinde vandt i både senior- og juniorrækken. Samtidigt vandt Anders Golding sølv. I damerækken vandt Nanna Nielsen igen sølv og i juniorrækken sluttede Jacob Raunsmed som nr. 4. I maj sluttede Anders Golding som nr. 4 ved World Cup i Texas. Anders var i omskydning om andenpladsen og en OL-plads men måtte se sig slået af to andre skytter. I Kristi Himmelfartsferien var juniorskytterne til Europa Grand Prix for juniorer. Her vandt Morten Clemmensen en flot sølvmedalje. Scandinavia Open blev igen vundet af Erik Watndal fra Norge efter omskydning med Anders Golding. Ved VM i Zagreb skuffede Anders Golding og sluttede midt i feltet. Morten Clemmensen havde en skidt første dag men sluttede af med 50 straight og nåede op på en flot 11. plads i juniorrækken. Ved EM i Maribor var Anders Golding uheldig. Efter en dårlig første runde skød han sig op i feltet og sluttede på en 7. plads - 1 due fra finalen og kun 2 duer efter den førende. Morten Clemmensen var også tæt på finalen men med en dårlig sidste runde sluttede han på en 10. plads hos juniorerne. Ved DM for hold sluttede det bedste hold på en skuffende 4. plads. SCO for Oldboys gav et lille underskud men alle deltagerne var yderst tilfredse så skydningen bliver gentaget i 2007. Formanden var glad for en rigtig god sæson i 2006. Han sluttede med at fortælle, at der i løbet af januar vil blive indkaldt til møde for juniorskytterne om sæsonen. Beretningen blev enstemmigt godkendt.
Pkt. 11. Formand Kurt Christensen fortalte, at der var 15 deltagende hunde til lydighedstræning som løb over 7 formiddage. 14 hunde deltog i jagthundekurset som løb over 11 aftener. Til afslutningen deltog 11 hunde hvilket han syntes var meget flot. Resultat ved afslutningen blev: Vinder af unghundeklassen med 47 point: Sisse, fører Chresten Dissing. Åben klasse blev vundet med 47 point af
Baloo, Kristian Sørensen. Veteranklassen blev vundet af Dina, Kjeld Christensen, med 32 point. A.V.s flidspokal gik til Lena Rasmussen med Rass. Der var tilmeldt 3 hunde til mesterskaberne i Dorf som endte uden placeringer. Ved kommunemesterskabet var der heller ingen placeringer til foreningens deltagere og Ingstrup Jagtforeningen løb igen med titlen som bedste hold. I 2006 foregik noget af træningen sammen med Saltum/V.Hjermitslev Jagtforening uden succes så i 2007 træner vi igen alene. Udvalget har tilmeldt Leif Thomsen og Bo Christensen til forkursus i jagthundedressur. Til slut takkede formanden hundefolket og hjælpere. Beretningen blev enstemmigt godkendt.
Pkt. 12. Følgende blev valgt til bane-/flugtskydningsudvalg: Henrik Larsen (formand), Anders Golding, Kristian Sørensen, Thomas Larsen, Thomas Bertelsen, Claus Nielsen, Erik Pedersen, Kim Villadsen, Martin Sørensen, Jacob Raunsmed, Martin Raunsmed, Lars Thomsen, Morten Clemmensen, Ole Raunsmed, Niels Erik Nielsen, Jørgen Sørensen, Mads Lundgaard, Thomas Buje, Helge Larsen, Bjarne Thomsen, Per Mortensen, Michael Thomsen og Nanna Nielsen samt bestyrelsen.
Pkt. 13. Følgende blev valgt til hundeudvalget: Kurt Christensen (formand), Tage Christensen og Fred Jensen..
Pkt. 14. Formand Frits Sørensen overrakte A.V.s mindelegat til Bjarne Thomsen. Bjarne har igennem de seneste år leveret et stort stykke arbejde på skydebanen.
Formand Frits Sørensen overrakte blomster til Erik Klit Pedersen som bevis på at han var blevet udnævnt til æresmedlem. Erik har gennem mange år hjulpet til på skydebanen og derfor var det helt naturligt at han skulle være æresmedlem.
Der var ønske om jagtrelateret skydning 2-3 gange i sæsonen - evt. sammen med prøveskydning af stålhagl.
Poul Sørensen, som står for slåning af græsset på foreningens areal, har haft problemer med ryggen. Problemet opstår når han kører 2-3 timer på det ujævne terræn. Det problem håber bestyrelsen bliver løst ved indkøb af et nyt sæde til plænetraktoren. Poul opfordrede samtidigt nogle til at melde sig som afløsere.
Formanden og dirigenten sluttede mødet med at takke for god ro og orden.
Herefter var foreningen vært ved kaffe og brød.
11/9-2006: Nordisk Mesterskab i skeet for juniorer
Ved NM i København i weekenden sluttede Morten Clemmensen på en flot 3. plads. Morten og 3 andre skytter var efter finalen lige og skulle derfor i shoot off om 2. til 5. pladsen. I omskydningen måtte Morten dog se sig slået af Stefan Nilsson fra Sverige som tog sølvet.
Morten og de to øvrige skytter på det danske hold vandt sølv i holdskydningen.
Resultat:
1. Marcus Svensson, Sverige, 116+22
2. Stefan Nilsson, Sverige, 116+20
3. Morten Clemmensen, Danmark, 114+22
I weekenden 26-27/8 afviklede Jetsmark Sogns Jagtforening for første gang Scandinavia Open - Old Boys Only. 20 skytter var mødt op, deriblandt 5 fra Tyskland. Der blev skudt til 200 duer + finale, nøjagtig som det var før i tiden. Fredag eftermiddag var der træning og lørdag blev der skudt til de første 100 duer. Søndag blev der skudt til yderligere 100 duer + finalen. Lørdag aften var der arrangeret spisning på skydebanen, hvor skytter og familie havde en hyggelig aften.
Der blev kæmpet bravt og skudt rigtig gode resultater, som blev følgende:
A-rækken og vinder af stævnet:
1. Leo Christensen, Havndal, 190+23
2. Thomas Jensen, Århus, 189+23
3. Jens rathje, Tyskland, 187+24
4. Ove Bjerregaard, Holstebro, 186+25
5. Frank O. Nielsen, København, 186+23
6. Niels Erik Nielsen, Jetsmark, 183+19
Alle Old Boys'ne var enige om, at stævnet var en succes, så vi prøver igen til næste år - den sidste weekend i august. Vi håber selvfølgelig, at vi kan trække flere skytter til Jetsmark til stævnet, men det tager nogle år at køre sådant et stævne op på fuldt blus. Men alt i alt må weekendens arrangement betegnes som en stor succes.
30/8-2006: EM i skeet, Slovenien
Lige ved og næsten... Anders Golding sluttede 1 due fra finalen ved EM i Slovenien. Anders sluttede på en delt 7. plads med 119 træffere kun 2 duer efter den førende skytte inden finalerunden. Anders startede konkurrencen med en dårlig første runde med kun 21 træffere - herefter skød han sig flot op og sluttede af med 98 træffere af de sidste 100 duer.
Morten Clemmensen var også tæt på finalen i juniorrækken, men med en sidste runde med 21 træffere sluttede Morten på en delt 10. plads - 2 duer fra en finaleplads. Morten startede som Anders konkurrencen med en runde med 21 træffere. I de tre efterfølgende runder skød han sig flot op i feltet og inden sidste runde lå han på en 6. plads.
EM var den sidste internationale opgave for begge skytter i år. Begge har gennem hele sæsonen vist flere flotte resultater så vi kan godt begynde at se frem mod sæsonen i 2007.
Den kun 17-årige skeetskytte Morten Clemmensen skrev sig i weekenden ind i Dansk Flugtskydnings historie ved at blive dansk mester i både senior- og juniorrækken ved det individuelle mesterskab, som blev afviklet i København. Morten er den yngste skytte nogensinde, der er blevet danmarksmester både i junior- og seniorrækken.
Morten førte an fra første dag med 73 træffere af 75 mulige, og på anden dagen forsatte han stilen og skød 47 træffere af 50 mulige, ialt 120 træffere. Dette er samtidig ny dansk juniorrekord. Det samme havde OL skytten Michael Nielsen, København og Anders Golding, Jetsmark var lige efter med 119 træffere, så der var lagt op til en spændende finale.
Morten skød 23 træffere og det samme gjorde Anders Golding, mens Michael Nielsen kun fik 22 træffere, og Morten kunne række armene i vejret. Mesterskabet var i hus. Anders Golding og Michael Nielsen måtte ud i omskydning om sølvet, og her slog Anders til, så både guld og sølv gik til Jetsmark - en stor triumf for vore dygtige skytter. Det er klubbens første DM titel i seniorrækken.
Lige så stor en overraskelse var det, at klubbens nye stortalent i damerækken - kun 14-årige Nanna Nielsen vandt sølvmedalje, kun 4 duer efter landsholdsskytten Lonnie Grønvall, København. I damerækken skydes der til 75 duer, og her skød Nanna 59 træffere og Lonnie Grønvall 63 træffere. Bronze gik til Mette hansen, Grindsted, med 54 træffere. Så et stort tillykke til Nanna, som havde sin DM debut.
Old-boys:
1. Lindy Madsen, Grindsted, 116 træffere
2. Frank O. Nielsen, København, 112 -
3. Niels Erik Nielsen, Jetsmark, 105 -
Næste store stævne for Morten og Anders bliver EM i Slovenien sidst i denne måned, hvor vi håber, de igen kommer hjem med gode resultater. Et stort tillykke til skytterne og knæk og bræk.
Succes for Jetsmark ved Jysk Mesterskab i skeet
Anders Golding vandt forrige weekend det Jyske Mesterskab i skeetskydning for senior i Århus. Anders skød 120 træffere af 125 mulige og var inden finalen en enkelt træffer foran Roeland Schultz, KFK. I finalen skød begge 24 og dermed kunne Anders tage hjem til Jetsmark som Jysk Mester. I junior-rækken var drengene fra Jetsmark total dominerende og tog sig af de 4 øverste placeringer. Jysk Mester blev Morten Clemmensen med 119+23 træffere. I dame-rækken var der debut til den kun 14-årige Nanna Nielsen som blev en flot nr. 2.
Senior
1. Anders Golding, Jetsmark, 120+24 træffere
2. Roeland Schultz, KFK, 119+24
3. Frank Olesen, Havndal, 113+24
4. Henrik M. Larsen, Jetsmark, 109+23
5. Martin Holmgaard, ÅFK, 108+23
6. Bo Sørensen, ÅFK, 110+21
Seniorskytten Anders Golding skød ved VM i skeet ikke op til vanlig standard. Efter to dages konkurrence sluttede Anders på en 52. plads med 116 træffere af 125 mulige. Anders lagde ud med at skyde 21 af 25 i den allerførste runde - så allerede der smuttede muligheden for at skyde sig i finalen. Anderledes godt gik det hans danske holdkammerat Jesper Hansen, København, som sluttede på 6. pladsen. Foruden Anders og Jesper bestod landsholdet også af Michael Nielsen, København. Michael skød også under standard og endte med 117 træffere på en 43. plads. Sammenlagt sluttede holdet på en skuffende 7. plads. Anders kan nu begynde at se frem til EM senere på året - som bliver den sidste internationale opgave i år.
Foreningens juniorskytte Morten Clemmensen, har i dag placeret sig på en flot 11. plads ved VM i skeet. Placeringen kom i hus efter en skidt dag i går hvor 64 træffere af 75 mulige rakte til en placering som nr. 36. Men efter flot skydning i dag med 50 træffere af 50 mulige rykkede Morten op på en flot 11. plads med 114 træffere af 125 mulige. Vinder blev Lawrence Collier fra Storbritanien med 121 træffere. Morten var med 50 træffere bedste skytte på andendagen - så det lover godt for Morten fremover.
Scandinavia Open 2006 - Oldboys Only For første gang i foreningens historie prøver vi at afvikle et Oldboys stævne. Stævnet afholdes over to dage den sidste weekend i august med træning fredag. Skydningen kommer til at foregå som i "gamle dage", hvor der skydes til 200 duer + finale i A og B rækkerne. Det vil blive afviklet på regler som først i 90'erne med kun 2 enkelte duer på stand 4, og 4 duer på stand 2, 3, 5 og 6. Alle der er fyldt eller fylder 50 i 2006 kan deltage i stævnet.
Lørdag aften er der spisning og hyggeligt samvær i jagthytten ved banen.
Indskud er kr. 550,- incl. spisning lørdag aften.
Tilmelding kan ske til Henrik Larsen, tlf. 98 24 61 03 (aften).
Knæk & Bræk
VM i Zagreb, Kroatien Søndag den 30.7. rejser Anders Golding og Morten Clemmensen til Zagreb, Kroatien for at deltage i dette års VVM, hvor der også skydes om 3 kvotepladser til OL i Beijing 2008. Anders Golding var tæt på i world-cup´en i Texas tidligere på året, hvor han var med i omskydningen om den ene billet. Men det glippede desværre, så vi håber det bedste denne gang. Danmark stiller med et landshold på 4 mand denne gang. 3 seniorer som samtidig danner et hold og kun en juniorskytte: Morten Clemmensen, Jetsmark, der som eneste danske junior har klaret kvalifikationskravet på 114 træffere. Det danske seniorlandshold består udover Anders Golding, Jetsmark af Jesper Hansen og Michael Nielsen, begge København. Der skydes 3.8. til 75 duer og 4.8. til 50 duer + finale. Vi håber det bedste for Danmark og vore to dygtige landsholdskytter.
Medalje høst til Jetsmark skytter
Ved dette års internationale Oslo Grand Prix var der flotte placeringer til Jetsmark skytterne. Der blev skudt til 200 duer + finale 25 duer. Inden finalen var Anders Golding på en delt 1. plads med 191 træffere sammen med tidligere verdensmester Harald Jensen, Norge. I finalen missede Anders 1 due og Harald jensen skød samlige 25 duer, så det blev til sølv til Anders. I juniorrækken blev det ligeledes til sølvmedalje til Morten Clemmensen, med 168 træffere, også kun 1 due fra guldet. Endvidere vandt Jetsmark guld i holdskydning. Holdet bestod af Anders Golding, Morten Clemmensen og Helge Larsen. Nr. 2 blev Havndal og nr. 3 Bærum, Norge
Skuffende 4. plads ved DM for klubhold Det lykkedes ikke for jetsmarkskytterne at få medalje ved dette års DM for klubhold, som blev afviklet i Holstebro. Jetsmarks 1. hold, som bestod af Anders Golding, Morten Clemmensen og Thomas Bertelsen, endte på en 4. plads med 334 træffere. Kun 1 due fra bronze-medaljen. Ingen af de 3 skytter skød op til deres normale standard. Danske mestre blev København 1 med 346 træffere, sølvet gik til Køge-Herfølge med 344 træffere og bronze fik Århus med 335 træffere. Jetsmark deltog med 5 hold, heraf 2 rene juniorhold. Vi håber på bedre resultater ved DM individuelt, som afvikles i København i august.
Scandinavia Open 2006 I weekenden d. 3.-4. juni afholdt Jetsmark Sogns Jagtforening for 14. gang Scandinavia Open. Stævnet startede dog allerede fredag med træning og bustur til jagtforretningen ALMAS (sponsor for stævnet). Lørdag skød de 78 deltagere til 75 duer under vanskelige forhold med hård blæst hvilket kunne ses på dagens resultater. Søndag var vinden taget noget af og der blev vist flot skydning - bl.a. af Jetsmarks juniorskytte Morten Clemmensen som sluttede med 49 træffere af 50 mulige hvilket rakte til en samlet 7. plads med 114 træffere, kun én due fra Elite-finalen. Blandt de seks skytter som gik til Elite-finalen var bl.a. nr. 2, 3 og 4 fra den sidst afholdte World Cup i Texas, USA, samt tidligere verdensmester Harald Jensen, Norge, og den regerende europamester Erik Watndal, Norge.
Vinder af Elite-rækken blev Erik Watndal, Norge, med 118 træffere + 24 i finalen. Nordmanden kunne dog først hæve armene som vinder efter omskydning med Anders Golding, Jetsmark, som ligeledes endte på 118+24. I A-rækken løb Bent Lauridsen, Holstebro, af med sejren med 107+23 træffere mens B-rækken blev vundet af Sverre Hillem, Norge, med 99+23.
Scandinavia Open 2006
Jetsmark Sogns Jagtforening afholder i år for 14. gang Scandinavia Open i skeet. Der skydes til 125 duer i 3 rækker: Elite, A og B. Der er som sædvanlig ens præmier i alle 3 rækker med bl.a. en Beretta Silver Pigeon til vinderen!
Program
Fredag d. 2. juni:
Træning fra kl. 10.00 - 19.00
Bustur til jagtforretningen ALMAS kl. 18.30 - 20.30
Lørdag d. 3. juni:
Velkomst og åbning kl. 7.45
Konkurrencen starter kl. 8.00 - der skydes til 75 duer
Grisefest ca. kl. 19.00
Søndag d. 4. juni
Konkurrencen starter kl. 8.00 - der skydes til 50 duer
Ca. kl. 14.30 skydes der finaler
Spørgsmål og tilmelding: Niels E. Nielsen, tlf. +45 86 47 48 04 eller Henrik Larsen, tlf. +45 21 84 85 22.
Igen international medalje til Jetsmark skytte
Ved weekendens internationale Europa Grand Prix i skeetskydning for juniorer, som blev afviklet i Suhl, Tyskland, høstede den 16-årige Morten Clemmensen sin første internationale medalje. Der var deltagelse fra 10 nationer og konkurrencen var benhård. Efter første dag lå Morten på en delt 17. plads med 42 træffere af 50 mulige, men på anden dagen skød han 70 af 75 mulige og finalepladsen blandt de 6 bedste var hjemme. I finalen var Morten bedste mand med 25 træffere og rykkede fra en 5. plads op på en delt 2. plads, og der måtte omskydning til om sølvet. Her slog Morten til og efter 8 duer måtte tjekken Ivo Hilser give op, og Morten kunne tage sølvmedaljen med hjem.
Resultatet blev
1 Anton Astakhov, Rusland 115 + 24
2 Morten Clemmensen, Danmark 112 + 25 + 8
3 Ivo Hilser, Tjekkiet 115 + 22 + 7
Fra Jetsmark deltog yderligere 4 skytter med følgende resultater
22 Jacob Raunsmed 102
29 Martin Raunsmed 98
34 Lars Thomsen 95
43 Michael Thomsen 78
Med de flotte resultater Morten Clemmensen har skudt i år, er han rykket ind på det danske juniorlandshold og rejser sammen med seniorskytten Anders Golding til VM, som afvikles i Zagreb, Kroatien først i august. Det bliver spændende at følge Mortens videre udvikling i de kommende år.
Bukketræf tirsdag d. 16. maj
Efter morgenpürchen mødtes ca. 15 jægere til foreningens bukketræf. Jægernes resultat på en kold og regnvåd morgen blev to bukke. Den ene, en flot seksender, nedlagt af Thomas Bertelsen - hans første buk. Der blev udvekslet historier og erfaringer over kaffebordet inden en flok småtrætte jægere igen gik hver til sit.
Anders Golding nr. 4 ved World Cup i USA
Anders Golding blev i weekenden en flot nr. 4 ved World Cup i Kerrville, Texas, USA. Inden finalens 25 skud var Anders på en delt andenplads sammen med tre andre skytter, heriblandt Michael Nielsen, København. I finalen skød Anders fuldt hus med 25 træffere og da Michael Nielsen og nordmanden Tore Brovold ligeledes skød fuldt hus måtte der omskydning til om andenpladsen. I omskydningen måtte Anders dog se sig slået af både Michael Nielsen og Tore Brovold og sluttede derfor på 4. pladsen. Ekstra ærgeligt var det at omskydningen ikke bare var om andenpladsen men også om en kvoteplads til OL i Beijing. Næste store opgave for Anders bliver World Cup i Suhl, Tyskland, i starten af juni. Anders Golding og den øvrige nordiske elite kan opleves på hjemmebanen ved Gl. Toftegaard når Scandinavia Open afholdes for 14. gang i weekenden d. 3. og 4. juni.
Resultater World Cup USA
1. Ennion Falco, Italien, 121+25 træffere
2. Tore Borvold, Norge, 120+25
3. Michael Nielsen, Danmark, 120+25
4. Anders Golding, Danmark, 120+25
5. Vincent Hancock, USA, 120+24
6. Juan Jose Aramburu, Spanien, 119+23
De tre medaljevindere. Fra venstre Tore Brovold, Ennio Falco og Michael Nielsen.
Anders Golding sluttede på en flot 4. plads ved World Cup i Kerrville, USA.
Anders Golding til Texas
I dag onsdag, den 3. maj rejser Jetsmarkskytten Anders Golding med det danske landshold til World Cup i Texas. Konkurrencen afvikles lørdag og søndag den 6. og 7. maj. Sammen med Michael Nielsen og Jens Winther, begge København, skal der kæmpes om en OL billet til Beijing. Anders har vist god form og skød sig i weekenden til en flot 2. plads i Ã?rhus med 118 træffere + 25 i finalen, så det bliver spændende at følge Anders's indsats i Texas.
Ved weekendens stævne i Ã?rhus fik Jetsmark endnu en skytte på sejrsskamlen, idet juniorskytten Morten Clemmensen vandt A-rækken med 109 træffere + 22 i finalen.
Hæderspris til Anders Golding.
Ved Dansk Flugtskydnings Forbund´s årlige repræsentantskabsmøde, som blev afholdt i Borgernes Hus i Nyborg, blev Anders Golding tildelt Dansk Flugtskydnings Forbund´s hæderspris: Den gyldne due.
Prisen er nyeste tiltag i forbundet og gives til en ung flugtskytte, som har gjort sig bemærket i ind- og udland det pågældende år.
Prisen blev overrakt af Dansk Flugtskydnings Forbund´s formand Bent Winther, Odense, som gav Anders disse ord med på vejen: "Det er skytter som du - Anders - dansk flugtskydning har brug for, for igen at kunne høste medaljer og OL deltagelse i fremtiden. At komme fra juniorrækken og skyde sig direkte ind blandt de 20 bedste skytter i verdens-eliten kræver sin mand."
Anders skal opbevare trofæet det næste års tid og vi håber, at han eller en af de andre unge Jetsmark skytter kan genvinde trofæet.
Det bliver spændende at følge Anders i dette år, da der er mange store stævner rundt om i verden. Held og lykke Anders - og tillykke med prisen.
Skeet - Udtagelsesskydning i Jetsmark d. 19. marts 2006
Ã?rets anden udtagelsesskydning i DFF-regi blev afholdt på hjemmebane. Bedste seniorskytte fra Jetsmark blev Anders Golding på andenpladsen - men flere af Jetsmarks seniorskytter leverede flotte resultater. I juniorrækken var Jetsmark total dominerende og besatte de første fire pladser. Efter disse resultater er Anders Golding og juniorskytten Morten Clemmsen klar til EM og VM senere på året. Anders Golding skal herudover til World Cup i Texas, USA og i Suhl, Tyskland. Ved disse fire internationale stævner skydes der om OL-pladser.
Senior-resultater:
1. Jens Winther, KFK, 122 ud af 125
2. Anders Golding, Jetsmark, 120
3. Michael Nielsen, KFK, 120
4. Kim Laustsen, Herfølge, 119
5. Henrik Marius Larsen, Jetsmark, 119
6. Hans O. Sørensen, Jetsmark, 119
Junior-resultater:
1. Morten Clemmensen, Jetmark, 114 ud af 125
2. Lars Thomsen, Jetmark, 112
3. Martin Raunsmed, Jetmark, 111
4. Jacob Raunsmed, Jetmark, 105
5. Anders H. Dahl, KFK, 105
6. Michael Thomsen, Jetmark, 104
Lydighedstræning er ved at være slut for i år - sidste gang er lørdag d. 25. marts hvor der også er bedømmelse. Mandag d. 3. april starter vi så med jagthundedressur. Mød op for din egen, hundens og ikke mindst vildtets skyld - forberedelserne til jagtsæsonen starter allerede nu! Vi træner hver mandag kl. 18.30 - 20.00 indtil den 12. juni. Pris for hele kurset kr. 450,-
Skeetskydning i Esbjerg d. 4. og 5. marts 2006
Så er årets første udtagelsesskydning blevet afviklet - og med stor succes. Jetsmark tog sig nemlig af førstepladsen i både senior- og juniorrækken. Hos seniorerne var det ikke uventet Anders Golding der med 121 træffere løb med sejren og juniorrækken vandt Morten Clemmensen med 116 træffere. Dermed er både Anders og Morten tæt på udtagelse til EM og VM sernere på året. Næste udtagelsesskydning afholdes på hjemmebane den 18. og 19. marts.
Seniorrækken
1. Anders Golding, Jetsmark, 121
2. Michael Nielsen, København, 120
3. Claus Pallesen, Herfølge, 120
4. Jesper Hansen, København, 117
5. Henrik Tabur, København, 115
6. Ove Bjerregaard, Holstebro, 115
Juniorrækken
1. Morten Clemmensen, Jetsmark, 116
2. Anders H. Dahl, København, 108
3. Denis Olsen, København, 107
4. Lars Thomasen, Jetsmark, 106
5. Martin Raunsmed, Jetsmark, 104
6. Bo Rasmussen, Herfølge, 101
Juniorskytten Morten Clemmensen løb igen med 1. pladsen (113 træffere) da KFK afholdt OBS-skydning i weekenden. Samtidig blev klubbens anden juniorskytte, Martin Raunsmed nr. 5 (97 træffere). Seniorskytten Niels Erik Nielsen nr. 7 i seniorrækken (111 træffere).
Skeetskytterne havde stor succes ved forrige weekends stævne i Ã?rhus, hvor 32
skytter fra Danmark og Tyskland var mødt op.
Anders Golding viste igen sin klasse. Med et forsigtigt udlæg på 46 træffere
af 50 mulige samlede han op og skød 99 af de sidste 100 duer. Dermed
passerede han den tyske landsholdsskytte Torsten Hapkte.
I juniorrækken var Jetsmark igen totalt overlegen ved endnu en gang at
indtage de tre første pladser. Jetsmark skytten Morten Clemmensen sluttede
på 1. pladsen med 115 træffere og skød dermed sit første indstillingskrav
med henblik på det danske juniorlandshold til VM og EM.
Resultaterne blev:
Eliterækken:
1. Anders Golding, Jetsmark 120 + 25 i finalen
2. Torsten Hapkte, Tyskland 120 + 24 i finalen
3. Martin Holmegård, Ã?rhus 119 + 24 i finalen
Juniorrækken:
1. Morten Clemmensen, Jetsmark 115
2. Martin Raunsmed, Jetsmark 108
3. Jacob Raunsmed, Jetsmark 103
Jetsmark Sogns Jagtforening afholdt i weekenden årets første stævne. Trods det kolde vejr var 21 skytter fra hele Jylland mødt op.
Der blev skudt i A og B række samt juniorrække, og efter 125 duer stod 3 skytter lige med 111 træffere, så der måtte omskydning til før den endelige vinder var fundet.
A-rækken:
1. Frank Olesen, Havndal, 111 træffere
2. Hans Ole Sørensen, Jetsmark, 111 træffere
3. Leo Christensen, Havndal, 111 træffere